Et boligbyt i uge 26…

LINDBLOMS MAGASIN: Et brev til Anna fra Farum, som jeg byttede lejlighed med: Hun flyttede til Allinge, jeg flyttede til Farum…

Kære Anna,

Jeg er så glad for, at vi fandt på at bytte boliger i den forgangne uge. Pigerne og jeg har nydt at låne dit nye rækkehus i Farum. Håber også, at du og dine piger har været glade for at være i lejligheden på Bornholm.

Kom I for resten gennem Sverige, uden stenkast mod ruderne?

Gad vide, om de bare sigter efter alle dem der ikke kører Volvo… I så fald er det jo ærgerligt, at du endte med BMW’en efter skilsmissen.

Jeg tømte tørretumleren, som du bad om, og tillod mig at lægge tøjet sammen for dig. Selvom det er længe siden, vi har set hinanden, ser det ud som om dine piger stadig er nogle slanke nips, i hvert fald at dømme ud fra deres tøjstørrelser. Til gengæld, er dine bh’er blevet større?? Valgte du alligevel at deponere lidt af overskuddet fra hussalget nord for navlen? God idé, og klart sjovere end at betale negative renter i banken.

Nå, men det er jo virkelig et moderne hjem, du har fået dig. Jeg anede slet ikke, at man kunne få en ovn med ”4D-varmluft.” Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal leve uden: Og en varmtvands Cooker i køkkenet – se det er luksus for én, der drikker så meget the, som jeg gør. Sådan én har jeg ikke haft fornøjelsen af, siden jeg boede sammen med -du-ved-hvem. Jeg savner dem stadig af og til. Både ham og Cookeren.

Til gengæld kommer mine vel-manicurerede lange negle, ikke til at savne dine nye køkken skabe. Jeg havde jo vænnet mig til dit gamle nye køkken, hvor alt åbnede ved et lille tryk og lukkede med et skub fra hoften. De her flotte massive skuffer, som man skal trække ud med fingerspidserne higet fast i en rille, må klart være designet af mænd. Og støvsugeren, den fandt vi kun, fordi Fine skvattede ned af trappen til stuen, og tog fra med hånden på væggen nedenfor, som gav efter og viste sig at  være en skjult skabsdør, og din lyserøde Nilfisk’s gemmested;

Det var sødt af dig at skrive, at vi bare kunne tage, hvad der var i køleskabet. Perle fandt straks en lille æske med grøn delikatesse pesto, som hun stak næsen i og sagde ”den dufter dyrt”. Nu vil hun så ikke have min hjemmelavede ramsløgspesto med solsikkekerner som erstatning for de noget dyrere pinjekerner….

Aftnerne brugte vi i det dejlige loungemiljø i gårdhaven. Eller rettere, jeg gjorde, for pigerne sad gemt bag hver deres skærm i stuen, så jeg manglede i den grad dig at dele en flaske rosé med. Men det hjalp, da jeg drak din halvdel også.

Det enorme tv – eller hjemmebiografen – har godt nok mange kanaler. Lidt øv, at vi ikke kunne finde ud af regulere lydstyrken… Det mindede mig endnu engang om -du-ved-hvem, som døjede forfærdeligt med tinitus og derfor var nødt til at falde i søvn til tv på maks lyd for at overdøve ringelyden i sit hoved. Må altså se at få mig nogle nye minder på den front.

Apropos, så kom der en håndværker forbi og sagde, at han skulle reparere din låge? Han snakkede så meget, at jeg slet ikke fik spurgt, om han var sikker på at være gået rigtigt – jeg mener – rækkehusene her, ligner jo hinanden til forveksling.

Desværre kom der også en af dine pigers legekammerater forbi. Hvis hun ikke kommer mere, så hils dem og sig undskyld, men det stakkels barn trådte intetanende ind i vores store tjavsede hund, i stedet for jeres små bomuldshunde, og hun så ærlig talt virkelig skræmt ud, da hun skyndte sig at løbe igen. Jeg har lagt en pakke cookies på hver af pigernes senge, som en formildende omstændighed.

Nå, men som tak for lån af huset, har jeg fjernet ukrudtet mellem dine fliser. Jeg har brugt din urtekniv, fordi den tingest, du havde i redskabsskuret til formålet, var for bred. Måske, bør du ønske dig en ny af begge dele?

Fortsat god sommer!

Knus P

PS: En rød Babuska dukke som nøgleskjuler i et redskabsskur, er som en slags ”Find Holger” for babyer, hvis du kan huske de myldre-bøger, der var så populære engang. Den var så malplaceret, at jeg automatisk tog den op, og kiggede i den. Men du har jo også kendt mig i mere end 25 år, så du må selvfølgelig have en anelse om, hvad der skal til for at fange min opmærksomhed.

Men, når nu en virkelig blond, lokal tv-vært og skribent rækker ud efter en pangfarvet trædukke, vil en potentiel indbrudstyv så ikke gøre det samme?  Skulle have benyttet chancen og spurgt håndværkeren om hans mening, da han var der…

Er han i øvrigt single?? Hvis ja, kan du jo godt spørge ham – lidt henkastet – om han kan gætte, hvor din nøgle er gemt…