”Jeg er træt af folk, der kun kan sidde og brokke sig på sidelinjen”

POLITIK: Restauratør Christian Froberg Dahl fra populære “Ekkodalhuset” tager konsekvensen af sine egne leveråd: Man kan ikke bare sidde og brokke sig – uden selv at levere en indsats. Så da opfordringen om et kandidatur kom fra de konservative – sagde Christian ja!

Altså, det er skrevet flere gange, men bliver ikke mindre sandt: Ekkodalen er et af Danmarks smukkeste steder – og her ligger også en utrolig populær restaurant, ”Ekkodalhuset” – landskendt for stedets mægtige tarteletter.

Nu risikerer værten også at blive landskendt: Han er i forvejen verdensberømt – på Bornholm, hvor han aldrig har gemt sig, når synspunkter skulle deles.

Christian serverer nemlig ikke bare mad i Ekkodalhuset: Her er også nogle virkelig fede koncertarrangementer, når solen står længst på himlen i det, der ifølge flere er Danmarks smukkeste koncertsal – det grønne område bag selve Ekkodalhuset.

En smuk dag
Og netop i dag tager Ekkodalen sig ud, når den er smukkest: Vi har rigtige forårstemperatur, solen står højt – og her er allerede travlhed i restauranten, trods det endnu kun er tidlig formiddag.

Tjenerne er ved at dække op – også udendørs – og kiosken har slået dørene op, klar til at servere kaffe, kage, sodavand, Krølle-Bølle Is og meget mere.

De første vandrere er for længst ankommet – og Christian Froberg Dahl tager imod i privaten – sammen med den uadskillelige følgesvend, hunden ”Ekko”.

Kaffen bliver skænket op, cigaretten tændt med et karakteristisk ”kling” fra Dupont-lighteren: Christian er klar!

Venlig og humoristisk
For tag ikke fejl: Denne venlige, smilende og humoristiske mand med de mange, menneskevarme synspunkter, med sit lyse åbne sind overfor alle – kan skam godt blive skarp. Det er lige før øjnene lyner, når han giver udtryk for de to vigtigste årsager til, at han sagde ja, da borgmester Jacob Trøst opfordrede ham til at give en hånd med i det lokalpolitiske arbejde på Bornholm. At han så også er kandidat for de konservative til Folketinget, lader vi hvile til en anden god gang.

I dag handler det om Bornholm.

Alle brokrøvene
”Altså, jeg kan ikke ha’ alle de dér brokrøve, der sidder på sidelinjen og bare brokker sig. Hvis man er utilfreds med noget, så må man selv give en hånd med, så da Jacob spurgte, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja.”

Så nu kan bornholmerne sikre denne aktive og levende sjæl en plads i kommunalbestyrelsen. Og at det var som medlem af de konservative var der ikke megen tvivl om:

”Jeg er stort set enig med Jacob (borgmesteren, red,) i alt, og jeg går gerne ind og tager en vandbærer-rolle her,” siger Christian. Som også fortæller, at han og borgmesteren også er enige om, at det gode samarbejde er vigtigere end at tage æren for resultatet. Og at det er vigtigt at tage sig godt af embedsværket og de offentlige ansatte.

Hvad med børnene?
En anden stor mærkesag er børnene:

”Vi har 300 børn her på Bornholm, der lever på fattigdomsgrænsen…hvordan kan vi accepterer det? Vi er omgivet af rige turister, vi mæsker os i pommes frites og Champagne – og i vores baghave er børn, der mistrives. Sådan skal det ikke være, og jeg vil gøre mit til at få dette skammelige forhold ændret”, siger Christian.

Nej-sigerne
Den nye, konservative kandidat har også et godt øje til en gruppe bornholmere, som han kalder for ”notoriske nej-sigere”:

”Nu har jeg boet her i ti år, og jeg er bekymret over den store skare af nej-sigere, en gruppe småt tænkende mennesker, der ikke har forstået, hvor langt ude den bornholmske økonomi er. De fatter ikke, hvor langt vi er, ja undskyld, ude at skide – og om en halv snes år risikerer vi at de ældre får et valg: Vil du skide i din ble eller få din mad? For du kan ikke få begge dele…Så på et eller andet tidspunkt må der altså være en, der siger: Hvor skal pengene komme fra?”

Christian understreger, at der skal mere erhvervsliv til øen, kagen skal simpelthen være større, der skal skabes et meget mere attraktivt miljø for erhvervslivet, så der kan komme arbejdspladser, vækst og økonomi til øen.

”Ja, det er jo ganske enkelt livsvigtigt for øens overlevelse, og så gider jeg altså ikke i tide og utide høre på at ”vi skal tænke på naturfredning og alt muligt andet, der hele tiden forhindrer vækst. For vi må jo erkende, at der er en stor gruppe mennesker herovre, der synes, at det er helt fint, at udviklingen stoppede, dengang man optog ”Far til Fire på Bornholm” i 1959,” siger Christian med et glimt i øjet.

Hvor skal pengene komme fra?
Skarp kritik af en gruppe mennesker herovre, javist, men Christian er ikke blevet kandidat for at stryge nogle med hårene.

Han understreger igen og igen spørgsmålet: Hvor skal skattekronerne komme fra?

Han gør opmærksom på, at hans egen branche, restaurationsbranchen, trods alt kun udgør ti procent af kommunens skatteindtægter. Mange af de resterende skattekroner kommer fra landbruget:

”Men det er man jo også ved at brandbeskatte,” siger Christian med venlig hilsen til regeringspartiet Venstre.

Vi skal investere
Christian understreger, at Bornholm i den sidste snes år har forsøgt at spare sig ud af krisen, men det er ikke den rigtige vej at gå, mener han:

”Man kan ikke spare sig ud af en krise, man kan investere sig ud af den,” siger han.

Christian gentager nødvendigheden af at stimulere det nuværende og tiltrække nyt erhvervsliv til øen, man fornemmer, at dette virkelig er en mærkesag for ham.

Og så børnene, naturligvis.

Det er ikke for ingenting, at Christian er børnehjemsbarn – det skinner tydeligt igennem, når han taler om sine politiske ambitioner.

Ikke kun ord
For Christian er en handlingens mand. Han siger ofte, at ”ord gør det ikke alene…”

Der er gået en time, og de første gæster står og tripper foran Ekkodalhuset.

Jeg tager afsked med Christian, der lover at fortælle om de kommende koncerter i den smukke, udendørs, koncertsal bag restauranten.

Med sine markante meninger og evne til at få samme bragt ud til offentligheden ”risikerer” han jo at blive valgt til kommunevalget, der holdes i november til næste år.

Hvis hunden kunne stemme
Og trods stor travlhed i Ekkodalhuset er han ikke det mindste bekymret:

”Jeg har et supergodt personale, der rent faktisk kan køre stedet helt uden mig. Vi er jo som en stor familie hernede, så jeg er helt tryg ved det. Og jeg er da i det mindste sikker på at få to stemmer ved valget…”

Hvad han mener med det sidste, må foreløbigt være en hemmelighed, men vi tilføjer for egen regning:

Han kan også være sikker på tre stemmer, hvis hunden må stemme med…