Store Bededag – spirende forår, bøn og varme hveder

Af Ellen Margrethe Gylling, tidl. sogne- og indvandrerpræst

Store Bededag har for mig altid været forbundet med det dejlige og spirende forår. Den københavnske tradition med at gå tur på voldene aftenen før, med sin gamle studenterhue på hovedet – i hælene på fløjtespilleren og trommeslageren, som spillede ”Æ tappenstreg”, efterfulgt af en god kop kaffe og varme hveder på et hyggeligt traktørsted – det var en god indledning til Store Bededag.

Helligdagen blev indført i det dansk-norske rige som faste-, bods- og bededag af Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) ved lov i 1686. Baggrunden var et ønske om at rationalisere og rydde op i de mange kristne bede- og bodsdage, der havde eksisteret i mange hundrede år og havde overlevet reformationen.

Idémanden bag
Idémanden bag Store Bededag var Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele tre faste- og bededage.

Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning 27. marts 1686 og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

Stormklokkens ringen
Store Bededags helt korrekte navn var ”ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke – stormklokken.

Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Man skulle faste indtil gudstjenesterne – inklusiv aftensang – var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags ”verdslig forfængelighed”. (Kilde: Charlotte S. H. Jensen, Danmarkshistorien.dk)

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. F.eks. var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.

I folkekirkens Alterbog har de bibelske læsninger på Store Bededag fokus på ydmyghed, omvendelse og en hengivenhed overfor Gud. Alt det, som bøn er udtryk for. Og som er godt at besinde sig på.

Varme hveder
Skikken med varme hveder stammer fra dengang, da Store bededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag. Alle holdt fri – også bageren, så der var ikke brød til folket på Store Bededag. I stedet bagte han hvedetvebakker/ hvedeknopper dagen før, så folk kunne købe dem og varme dem på dagen.

Hvederne blev først og fremmest spist som en del af fasten, som var en vigtig del af den kristne tradition. Fasten var en måde at vise sin ydmyghed og hengivenhed overfor Gud og samtidig rense kroppen og sindet.

Et tab
På Store Bededag var det tilladt at spise hveder, fordi man skulle have noget at styrke sig på efter fasten. Hvederne er nu blevet en vigtig del af den danske kultur og tradition, og de bringer minder om hyggelige stunder med familie og venner. Hvederne serveres typisk med smør og sukker eller syltetøj, og nogle gange også med ost eller pålæg.

Store Bededag er nu afskaffet. Det er et stort tab, at vi ikke længere har den helligdag i vores kirkeår; men traditionen med hvederne vil sikkert bestå…