GENERALFORSAMLING: Bornholms Museumsforening holder ordinær generalforsamling onsdag 15. maj kl. 19 på Bornholms Museum i Sankt Mortensgade i Rønne.
Dagsorden på generalforsamlingen er ifølge vedtægterne bl.a. formandens beretning, regnskab, forslag samt valg af bestyrelse. På valg er Rikke Solberg Bruun, Christian Faurholdt Jeppesen samt Lars Goldschmidt, der alle modtager genvalg
Efter generalforsamlingen vil kunstfaglig leder Tine Nygaard og museumsinspektør Lotte Nishanthi Winther fra Bornholms Kunstmuseum præsentere vigtige nyerhvervelser.
Regnskab og budget vil være tilgængelig på museernes hjemmesider og kan hentes i kopi otte dage før generalforsamlingen, oplyser formand Jørgen Selmer.