Mandag eftermiddag blev en 41-årig mand standset i Rø og sigtet for at køre venstre om i et helleanlæg. Det viste sig ydermere, at manden var spirituspåvirket.
Mandag aften skete et færdselsuheld i Østerlars. En 54-årig kvinde ville undvige et rådyr, hvorefter hun kørte lige over vejen og ramte et træ. Kvinden blev bragt til Bornholms Hospital til observation for hjernerystelse.