EU-VALG: Kommunen takker alle, der har meldt sig som frivillige til at hjælpe ved Europa Parlamentsvalget søndag 9. juni. Nu mangler kun 12 stemmeoptællere.
Søndag 9. juni står i valgets tegn, når vi i Danmark skal vælge 15 repræsentanter til Europa Parlamentet. Kommunen er næsten i mål med at have bemandet alle øens ni afstemningssteder, men har stadig brug for frivillige, der vil være med til at tælle stemmerne op. Så er du god til at tælle og har mod på at give en hånd til demokratiet, kan du stadig nå at melde dig.
Hvis du vil være med …
Der mangler endnu stemmeoptællere til Rønne, Klemensker og Aakirkeby. Som stemmeoptæller skal du møde på afstemningsstedet kl. 19.30 og får fri, når alle stemmerne er talt op. Som frivillig stemmeoptæller modtager du en valgdiæt på 450 kr., dækket kørselsomkostninger og modtager forplejning i løbet af aftenen.
Skriv “Valgtilforordnet” i emnefeltet og send os din ansøgning til: Asbjoern.Steimle.Pedersen@brk.dk hurtigst muligt.