Spændende kultur-søndag i Klemensker og Aarsballe

Kulturugen fejres også i både Klemensker og Årsballe søndag 19. september

Kulturen fejres søndag 19. september fra kl. 11 til 17 på Klemensker Kro

 

Kulturdagen i Klemensker finder sted søndag 19. september fra 11-17 med titlen: ”Sysler, der gør mig glad”.

Det er en glimrende lejlighed til at opleve den nyrenoverede Klemensker Kro – en af de mest historiske kroer på øen.  Kom og oplev, hvad de kreative sjæle i 4-Kløver-Klyngen har skabt i løbet af det laaange Corona-år, siger arrangørerne.

Man kan opleve alskens sysler i form er husflid, kunsthåndværk og samlinger. En del af de smukke ting er til salg, og mange forskellige materialer og arbejdsmetoder er blevet anvendt i syslerne.

God mad på kroen

Arbejdet i værkstederne foregår løbende, og gæsterne vil få mulighed for at lære noget nyt på workshops i løbet af dagen, mens spejderne vil vise deres sysler i det fri.

Børnene viser deres hjemmedyrkede græskar, hvor de tre største græskar vinder flotte præmier.

Kromutter, Linette Skov Lintrup, tilbyder i dagens anledning “Kulturdagens ret”, bestående af  dejlig kalvesteg stegt som vildt med tilbehør samt citronfromage til dessert. Bordbestilling er meget tilrådeligt…

Også i Aarsballe

Kulturugen fejres også søndag 19. september i Aarsballe. Her har Borgerforeningen arrangeret en tur i det grønne i lokalområdet. Deltagerne mødes kl.13.00 v. ved Medborgerhuset, Aarsballe By 59a.

“Vi starter på Højlyngsstien mod Almindingen og går retur forbi Aarsballe Mose. Turen er på ca. fem kilometer, og man skal huske Kulturpasset”, siger arrangørerne.

Efter turen er der kaffe og kage til 20 kroner i Medborgerhuset.

 

Seneste artikler

Fik du læst?