Butikshuset Østerlars er nu en realitet

BUTIKSLIV: 100 personer mødte op til den stiftende generalforsamling for Butikshuset Østerlars

Beboerne sagde ja til Butikshuset Østerlars. (Foto: Vibeke Bergenholz Delgren.)

 

Den stiftende generalforsamling onsdag aften omkring Butikshuset Østerlars begyndte med at Allan Hallin redegjorde for baggrunden for en stiftelse af selskabet og selskabet anpartskapital. Dette blev hurtigt godkendt.

Herefter gik generalforsamlingen i gang med den svære del: Vedtægterne. Arbejdsgruppen havde lavet et udkast, som blev gennemgået minutiøst. Efter ca. halvanden times gennemgang og rettelser blev vedtægterne godkendt.

Valg af bestyrelse
Efter en kort pause blev selskabet fremtidige planer og forventet økonomi gennemgået, hvorefter man gik til valg af bestyrelse. Her skulle der være kampvalg blandt ni kandidater da der kan vælges fem til bestyrelsen og to suppleanter.

(Artiklen fortsættes under billedet)

På billedet ses fra venstre: Michael Jensen (suppleant), Kenn Jensen, Lene Schrøder, Vibeke Bergenholz Delgren, Jacob Lund (suppleant), Ane Sylvester Michelsen og Allan Hallin. (Foto: Mads Randbøll Wolff.)

Da stemmerne var talt op, blev følgende valgt til bestyrelsen: Ane Sylvester Michelsen, Lene Schrøder, Vibeke Bergenholz Delgren, Kenn Jensen og Allan Hallin. Derudover blev følgende valgt som suppleanter: Jacob Lund og Michael Jensen

Den nye bestyrelse skal snarest konstituere sig selv med valg af formand og næstformand. Derudover skal der ansættes en ulønnet direktør. Bestyrelsen går straks i gang med at få oprettet selskabet i CVR-registeret, så man hurtigt muligt kan komme videre med køb af ejendommen.

 

Seneste artikler

Fik du læst?