For nogle uger siden viste TV en gammel film (fra 1961), som vi igen engang morede os meget over. ”Harry og kammertjeneren”.
Harry, en skrothandler, der bor elendigt, arver en sum penge og engagerer sit livs drøm – en kammertjener.
En herlig film, som både viser menneskelighed og et herligt miljø af mennesker, for hvem tilværelsen ikke ellers har været så nem. De har dog et fællesskab, som bestemt tiltrækker den fine kammertjener, som Harry får ansat. Han ender med at ønske at fortsætte sin usædvanlige tjans hos den til sidst fattige Harry kvit og frit.
At tjene andre til glæde og berigelse for dem kan betyde rigtig meget for den, der tjener.
At tjene andre er en gave, vi kan give hinanden, og det ligger meget tæt op ad, hvad evangelierne om Jesus befaler os om at gøre for andre.
I går var vi på Restaurant Kastrup Strandpark, og ideen til denne søndags klumme kommer faktisk fra vores besøg der.
Som gæster blev vi betjent fra først til sidst. Der var travlhed i den gode restaurant, og tjenerne futtede rundt fra gæst til gæst.
Smilende og hurtigt bar de tunge, tunge bakker med dejlig mad eller stakke af snavsede tallerkener til og fra vores bord.
Hvor vi sad, kunne vi se lystbådehavnen med alle de mange forskellige skibe. Der var virkelig liv på det solbeskinnede Øresund, og ind imellem kunne vi på himlen følge fly fra Kastrup Lufthavn.
Med vores gæst delte jeg minder fra min pure ungdom, om hvordan jeg selv engang elskede mit sommerferiejob med at være tjener på forskellige hoteller. Det var en sport at være den gode tjener, som fik gæster betjent så godt og så hurtigt som muligt.
Det er meget hårdt at være tjener, men det er også et skønt job for den, der har kræfterne til det.
Den allerbedste tjener tager også gerne alt det beskidte ved jobbet.
Jesus gjorde det godt som tjener for sine følgere/ sine disciple.
I Johannes evangeliets 13. kapitel vers 1-17 har vi beretningen om Jesus som verdens bedste tjener.
Han tog uden opfordring det beskidte job at vaske sine disciples snavsede og støvede fødder.
Det var normalt en slave/ en tjener på laveste løntrin, som vaskede gæsters fødder, når de var på besøg.
Landevejenes støv og snavs blev hver gang vasket af gæsters fødder, inden de kunne deltage i det festmåltid, som værten havde forberedt.
Efter Jesus havde vasket beskidte og ulækre fødder, så sagde han til sine disciple:
”Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?
I kalder mig Mester og Herre og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.” vers 12 – 15.
Kan hænde, det ikke er beskidte fødder, vi skal vaske på andre. (Medmindre man er sosussistent og ansat til det). Men – uden tvivl – så mente Jesus det på alle andre områder af vores liv.
Vi er sat her i verden til at betyde noget for hinanden.
Der er ikke et menneske, som vi ikke skal møde med Kristi kærlighed. Den måde Jesus mødte sine medmennesker på, er vi kaldet til at møde på samme vis.
Meningen med livet er ikke at finde i at realisere sig selv, at gå op i selv at blive betjent.
Livets mening finder vi i vores måde at være på i forhold til andre.
Det vil sige, at vi er født for at række ud til andre i Jesu navn.
Det gælder ikke ”kun” de mennesker, som vi er i familie med, eller som vi betragter som vores venner.
Jesus vil også, vi skal møde mennesker med hans kærlighed, som vi måske slet, slet ikke har lyst til at møde med venlighed.
Vi finder dem måske irriterende. De har måske trådt på os på en eller anden måde. Vi kunne måske naturligt ønske dem langt, langt væk fra os.
Gud befaler os ikke desto mindre, at vi skal møde enhver, vi kommer i nærheden af, med samme uselviske kærlighed, som Jesus viste, da han bøjede sig ned og tog fat i de enormt snavsede fødder og gav dem den kærligste behandling, som vi selv kunne ønske os at få fra andre.
Gud opfordrer os ikke til at gøre det. Han befaler os at gøre det, vi måske slet, slet ikke har lyst til at gøre.
Jesus befaler os tilmed at elske vores fjender. Nu tror jeg ikke, jeg har nogen fjender, men jeg ved godt, hvor svært det vil være, ja, nærmest umuligt, hvis jeg skulle elske et menneske, som i den grad har gjort mig ondt.
Umuligt for os mennesker vil det være, men for Gud er alting muligt, står der et sted.
Derfor er pinsen, som vi nu nærmer os, så vigtig en højtid, for det vi ikke kan klare selv – det kan Gud gøre i os ved hjælp af sin Hellige Ånd.
Gud Helligånd har vi brug for, når vi skal ”vaske hinandens fødder”, hvad det end måtte betyde i vores liv og vores situation.
Min daglige bøn må derfor være: ”Fyld mig, o kære Gud, med din kærligheds Ånd, så jeg kan elske, hvor jeg ellers ikke ville kunne elske!”
En salme nr. 373 i salmebogen har tidligt (allerede som teenager) betydet meget for mig og gør det stadig:
”Herre, jeg vil gerne tjene,
Tjene dig, og dig alene,
Tag og brug mig, som du vil!
Hvad jeg ejer, har du givet,
Hver en evne, selve livet,
Dig det hele hører til.
Led mig, Frelser, ved din nåde,
Også når jeg selv vil råde
Og vil gå min egen vej;
Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
O, men lad mig aldrig savne
Vished, at jeg tjener dig!
Kristian Østergaard 1891.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst.
