Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…”
Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen og dens arbejdsmetoder fortsætter.
Det er allerede mange år siden, at danske skoleelever tabte med bravour, hvis de konkurrerede på viden med kinesiske jævnaldrende.
Ja, kinesiske børn og unge skulle møde til tiden, ikke afbryde deres lærer under undervisningen – og tænk engang, de skulle møde i skolen hver dag.
Det kan godt være, at de ikke havde temauger om peruanske indianere eller truede kæbefisk i Stillehavet, og de har sikkert heller ikke drukket sig i hegnet før og efter skoletid.
Til gengæld har de tilegnet sig en viden, så Kina i dag overhaler alt og andet med 200 km/t – sådan da.
Og nej, jeg siger også nej til kadaver-disciplin. Og ja, vi skal lære vore unge at udvikle kritisk sans overfor autoriteter. Men ikke på en måde, der får nogle til at kalde sin lærerinde for luder eller true sin lærer med øretæver.
Undersøgelse efter undersøgelse har bevist det, som mange allerede har vidst: Danske skolebørn sakker agterud på stort set alle parametre, med undtagelse af kendskab til øl og spiritus – og det får vi ikke mange astrofysikere af.
Meget stabilitet har der ikke været: Alle mulige pædagogiske udvalg har f.eks. undevejs ændret skolens karakterskalaer – man har indtryk af hvert tiende år – op og ned, frem og tilbage med karaktererne. Prøver og eksamener er noget skidt, gruppeeksamen, alle skal bestå, kundskaber eller ej.
Senest har de kloge hoveder fundet ud af, at kommunikationsredskabet Aula er noget rod. Eller i alt fald mange kloge hoveder, heri vore politikere medregnet, og ikke nogle sjove ord i forbindelse.
Forleden hørte jeg i radioen, et forslag om, man måske skulle vende tilbage til kontaktbogen. Den tager ikke så meget tid fra lærerne som Aula, hvor forældre skriver løs dagen lang. Tidsrøveri, mener mange lærere.
Forslaget vandt gehør: Flere argumenterede for fordelen ved en “gammeldags” kontaktbog, selv om et modargument lød, at “den kunne man jo glemme”.
Ja, man kan også glemme den sunde fornuft, det er bare ikke så godt, når det sker i klasseværelset…
God weekend
