.jpg)
Det er godt at blive opmærksom på det. Vi påvirker nemt hinanden. Min attitude afspejler sig hurtigt i mit medmenneske. Hvis jeg er knotten og sur, så smitter jeg nemt mine medmennesker. Hvis jeg ikke kan skjule min glæde, så sker det samme. Vi smitter hinanden. Andre smitter mig.
Vi oplever det faktisk også ved at se tv. Noget uhyggeligt sætter sig i sindet, ja, endog i kroppen. Det sker i mere eller mindre grad. Vi er jo forskellige. Når jeg ser en film, der er det mindste uhyggelig, så sidder oplevelsen af den i kroppen hos mig længe efter. Det er, som om jeg har været med i filmen som en usynlig deltager, og der er derfor film, jeg absolut ikke skal se. Det har jeg lært. Jeg ved dog godt, at hos andre virker spændingen helt anderledes harmløs.
***
OL-atleterne viser os i disse dage det ene efter det andet spændende kraftspring eller anden præstation, og jeg er sådan indrettet, at jeg farer sammen, når de fejler, eller når det ser ud, som om det nu går helt galt. Jeg lever mig i den grad ind i situationen og bliver påvirket af deres fald eller deres succes. Jeg bliver så bange for, at der skal ske de dygtige atleter noget forfærdeligt.
Verdenssituationen er i øjeblikket mørk og dyster. Jeg har hørt om flere, som simpelthen er holdt op med at se nyheder. Der er mennesker, som ikke kan håndtere at høre og se, hvad der sker ude i den store verden. Billeder, interviews og alle TV`s kommentatorer bærer med til at frembringe følelser af angst, magtesløshed og katastrofetanker. Jeg forstår den, der lukker af, men jeg er alligevel bekymret, for det går jo ikke, hvis vi ikke aner, hvad der sker, og det er vigtigt at holde sig orienteret.
***
Vi lever endnu i et land stort set præget af fred og fordragelighed, selvom der også iblandt os i lille Danmark sker sørgelige ting, som kan sætte sit præg på vores tanker og liv. Nu og da sker der drabelige mord, og jeg fatter nu ikke altid, hvorfor det er nødvendigt, at vi på tv får indblik i detaljerne i de grusomste begivenheder. Det smager lidt af sensationslystenhed og utidig snagen i andre menneskers ulykke. Vi behøver ikke at vide alt!
Vi påvirkes forskelligt, men mon ikke det næsten var værre, hvis vi var uden følelser og kunne gå igennem livet uden at lade os mærke med det ene eller det andet?
***
Folk, der for længe har levet i lande med krig og mange ødelæggelser, kan risikere at skubbe disse ret naturlige følelser så langt tilbage, at de pludselig oplever sig selv følelseskolde og alt for mærkede af de forfærdelige ting, som de har oplevet og oplever. Vores korrespondenter udsendt til verdens krigsområder står hele tiden i risikozonen, når de står i situationer, hvor de ”blot” skal melde, hvad der er sket, og hvordan forholdene har udviklet sig, men ikke må engagere sig – endsige nævne, hvordan de selv har det, eller hvordan de selv mener, problemerne bør kunne løses. Hvordan klarer de at være neutrale og parkere deres egne følelser?
***
Hvordan klarer vi livets hårdeste kriser og den modgang, vi alle kan komme ud i, uden at vi stivner i vore følelser eller bukker under i vore følelsers vold med et sammenbrud til følge?
Nogen vil sige, at hvis vi hviler i os selv, og vi ved, at vi er, hvor vi skal være, så vil de forskellige situationer ikke sætte sig i sind og tanker, så vi får varig skade. Men selv de bedste korrespondenter indrømmer, at det de oplever, og som de skal berette os andre om, det har sin indflydelse på deres hverdag og sætter sig mere eller mindre langsomt i krop, sind og hele deres væsen.
***
Vi bliver påvirket. Lige fra andres humør til TV`s voldsomme beskrivelser af verdensbegivenhederne og alt midt imellem rører os, men jeg tror, det er bedre at være sensitiv, som man kalder det, end at have gjort sig følelseskold ved at forskanse sig. Allerbedst er det vel at være et sted midt imellem.
Personligt finder jeg hjælp i troen og tilliden til Gud, som er kærlighed og min beskytter.
Jeg vil anbefale dig at dykke ned i Salmernes bog i Det Gamle Testamente for at se, hvordan forfatterne der oplevede alle slags følelser, som vi helt bestemt mere eller mindre kan identificere os med. Følelser af alle slags kan Gud sagtens klare. Da Gud blev menneske i Jesus Kristus, så vi netop alle slags følelser i ham. Sorg, glæde, fortvivlelse, ensomhed, fred, behov for menneskers nærvær o.s.v. Alt det oplevede Jesus. Alle mine følelser er derfor ikke ukendt for den almægtige Gud. Vi behøver ikke at være flove over vores forskellige sindsstemninger eller føle skam og synes, vi er underlige, hvis vi reagerer lidt usædvanligt.
***
Vi kan sige som David siger det i salme 18 vers 2-3:
”Jeg elsker dig, Herre, min styrke; Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning.”
God søndag til jer alle og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
