Festlig bogreception i Marmorkirken

LITTERATUR: Der var bobler og bøger, da den bornholmske forfatter og journalist Erik Jensen præsenterede sin nye bog “Fra kaos til katedral i Marmorkirken i København

Fra venstre forlagschef Klavs Holm fra Hakon Holms forlag i Rønne, forfatter og journalist Erik Jensen og sognepræst Mikkel Wold. I baggrunden maleriet, der skildrer ruinen af Marmorkirken, som stedet så ud i 100 år, inden storkøbmanden C.F. Tietgen tog initiativ til at få bygget kirken færdig.(Fotos: Finn Edvard)

 

Der kunne ikke være bedre rammer for begivenheden, da Regitze Jensen tog imod, mens hendes mand, den bornholmske forfatter og journalist Erik Jensen havde travlt med at fortælle om sin nye bog, “Fra kaos til katedral”, der fortæller den fascinerende historie om den 145-årige lange opførelse af Marmorkirken i København – et stenkast fra Amalienborg Slot.

Og det var da også et kronet hoved, Kong Frederik 5., der tilbage i 1749 ville have opført en storslået kirke midt i hovedstaden, der gerne måte minde om Peterskirken i Rom. Frederiks Kirke, i folkemunde og oftest omtalt som “Marmorkirken.”

(Fortsættes)

Erik Jensen fortalte kort de fremmødte om bogen og lidt om Marmorkirkens historie.

 

Alt skulle bestå af marmor. Da udgifterne hermed gik op for det kronede  – og ofte berusede hoved – måtte der et stenbrud i Nexø til for at levere de sandsten, der var med til – på initiativ af storkøbmanden C.F. Tietgen – at få byggeriet færdigt. Det skede 145 år senere…

Men undervejs skete opsigtsvækkende og forunderlige ting – og hele historien har blot ventet på at blive fortalt. Flere har forsøgt undervejs, men der skulle en bornholmer til for at få historien skrevet ned.

(Fortsættes)

Journalist og redaktør Erik Jensen, bornholmer med stor fortid i dansk presse, kunne onsdag eftermiddag, i stemningsfyldt skumringsbelysning i Marmorkirken, præsentere sin nye bog. Og det skete med et stort opbud af venner, familie og andre med tilknytning til kirken og Hakon Holms forlag i Rønne, der har udgivet den iøvrigt grafisk meget smukke bog.

“Fra kaos til katedral” fås nu i boghandlen.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »