Møde om udviklingen i Rønne

Kommunen inviterer til borgermøde i Rasch Pakhuz, hvor deltagerne får mere at vide om udviklingen af Rønne

Så er der borgermøde om udviklingen i Rønne.  (Foto: Finn Edvard)

 

Tirsdag 10. maj fra kl. 18.30 til 20.30 inviterer Bornholms Regionskommune til borgermøde i Rasch Pakhuz på Store Torv 6 i Rønne. Alle er velkomne.

På mødet kan deltagerne høre, hvordan det går med udviklingen af Rønne. Kommunen vil give en status på den samlede udvikling og fortælle om de ting, den arbejder med lige nu.

Samtidig vil kommunen gerne invitere Rønnes borgere til at deltage i to forårs-forskønnelses workshops af Store Torv og gågaden i samarbejde med Rønne Handelsstandsforening, Rønne-Knudsker Byting, Rønne Byforening og GrønneRønne.

Mød borgmesteren

Der vil være mulighed for at møde borgmester Jakob Trøst og udvalgsforperson for natur, miljø og planudvalget Helle Munk Ravnborg og Linda Kofoed Persson, der er formand for erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalget. Der vil også blive budt på forfriskninger og snacks.

Aftenens program:

  • Velkomst ved Jakob Trøst.
  • Helle Munk Ravnborg og Linda K. Persson fortæller begge om deres blik på byudviklingen af Rønne.
  • Status på Torv på tværs og Kulturhuset i Dams Gård og arbejdet med Levende Bymidte.
  • Samarbejde omkring Store Torv og gågaden.
  • Invitation til workshops på Store Torv i maj og juni.
  • Afrunding og tak for i aften.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »