.jpg)
Vi har lige fejret Mortens aften. Jeg fik nu ingen andesteg, men læste alligevel op på, hvem denne Morten var. Ganske interessant og lidt morsomt…
Han hed jo egentlig Martin, men i Danmark blev hans navn kendt som Morten. Han levede i 300-tallet, og jeg vil anbefale dig at gå ind på Google og søge på ham.
Her vil jeg kun tage en enkelt begivenhed frem fra hans liv. Han var ikke en kristen fra begyndelsen, men blev det, og han blev kendt for de mirakler, der skete, når han bad for mennesker.
Til sidst blev han så populær og så afholdt, at folk ønskede at gøre ham til biskop, men ydmyg som han var, så gemte han sig i stedet blandt gæssene, og han troede, at så kunne han undgå den skæbne, som det var at blive biskop. Men ak, gæssene brød sig ikke om deres gæst, og de larmede så meget, at Morten blev opdaget. Han blev biskop – og gæssene til gengæld spist mindst en gang om året!
Når der er bispevalg i dag, så er der ikke nogen kandidater, som gemmer sig! Nej, de går ind i kampen for at vinde bispevalget.
Selv i kirkelige kredse er dét, at komme til magt, blevet eftertragtet.
Vi har lige haft folketingsvalg, og der var der heller ingen, som gemte sig for at blive valgt. Det er en ære og en boksekamp, som en kandidat kaldte valgkampen. Tværtimod, så betyder det noget at blive set så mange gange som muligt på TV, i aviser og blade.
Der er dog andre gange, vi gemmer os, for ikke at blive valgt. Vi lader være med at engagere os i frygt for at blive peget på til en bestyrelse, eller vi putter os væk, når der bliver efterlyst frivillig arbejdskraft.
Det kan også hænde, at vi gemmer os, når Gud kalder os til at gøre noget. Vi ser, at der er et behov for at hjælpe en eller anden, men vi tænker, ”Det må en anden tage sig af! Det orker jeg ikke!”
Morten gemte sig det forkerte sted. Hvorfor mon han skjulte sig? Manglede han selvværd? Måske var det, fordi han ikke troede, at han ville du som biskop, eller syntes han, det var nemmere bare at være Morten? Nemmere ikke at have så stort et ansvar?
Men jeg tror, Gud havde valgt ham netop på grund hans ydmyghed, og han blev en rigtig god biskop. En åndelig leder. Det var ydmygende, at han blev opdaget der blandt de støjende gæs. Det var også en smule latterligt. Man morede sig over ham, historien gik rundt, og vi læser om denne bisp Morten endnu den dag i dag.
Men måske var også det en del af Guds plan for ham. For at blive stor, skal du begynde at blive lille, og magt er farligt, med mindre du har ydmyghed.
Jacob Birkler, (filosof og medlem af Det Etiske Råd) skriver:” Uden ydmyghed fylder egoet det hele, og medmennesket reduceres til en genstand eller et middel til egen vinding. Ydmyghed er ikke uvidenhed om, hvem eller hvad man er, men snarere accepten og erkendelsen af det, man ikke er i forholdet til andre.”
Altså er ydmyghed også at kende sine begrænsninger og vide, at andre kan have ret og vide mere, end jeg gør.
Mennesker i magtposition, som ikke har nok selverkendelse, og som bruger deres magt uden ydmyghed, gør mere skade end gavn.
Søren Kirkegård skriver: ” Al sand hjælp begynder med en ydmygelse. Hjælpere må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved at forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene; at det at hjælpe ikke er at være den herskersygeste, men den tålmodigste; at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.”
Opfordring: Bed for vore ledere – både politikerne og de kirkelige ledere, at der må være ret ydmyghed i alt, hvad de gør. Og må du og jeg vise sand ydmyghed i det virke, vi har…
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
.gif)
