Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien.

Af Lene Dam Jørgensen

Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl. 15.30 til 17.30 i konfirmandstuerne i Klemensker. Der skal klippes, foldes og samles engle i større antal til godnathistoriegudstjenesterne i kirkerne på Bornholm i efterårsferien.

Familier i kirken
Hvert år i efterårsferien inviteres børnefamilier til hyggelige godnathistoriegudstjenester, hvor der læses historier højt i kirken. Nogle af fortællingerne er bibelske, mens andre er eventyr og andre gode historier, der egner sig til en hyggelig stund sammen.

Omkring 2.000 mennesker deltog i de bornholmske kirkers godnathistoriegudstjenester sidste år.  Englene bliver en del af de hæfter, som alle kan få med hjem efter gudstjenesterne.

Engle på samlebånd
Rundt omkring på Bornholm mødes en gruppe mænd og kvinder, som bruger et par timer på at klippe, folde, samle og nørkle de små engle. Det er et vigtigt forarbejde til efterårets godnathistorier og samtidig en god lejlighed til at hygge sig sammen med andre.

Selvom det kræver en del at fremstille de mange engle, så handler det ikke kun om produktion, men om at være med og give en hånd med til projektet. Det er heller ikke nødvendigt at være øvet eller en kreativ ekspert på området for at deltage.

Alle kan hjælpe
Arrangørerne opfordrer til at fortælle om engleværkstederne til menighedsråd og andre, der kunne have lyst til at tilbringe et par hyggelige timer med engle, snak og i et godt selskab. Som de også påpeger, skal der mange hænder til, når omkring 2.000 mennesker skal have en engel med hjem fra gudstjenesterne i efterårsferien.

Du vil måske også synes om

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »

Vi trækker grænser og sætter skel

Den danske astronaut Andreas Mogensen har efter sin rumfærd givet udtryk for, hvad der gjorde størst indtryk ved at være langt væk hjemme fra jorden: ”Vi tog ud for at opdage månen, men der skete det, at vi opdagede jorden i stedet.” Jorden virkede ubeboet og fredelig, og Andreas Mogensen

Læs mere »