 (1).gif)
Hvor har vi ofte hørt det. Mange siger det. Udtrykket bliver brugt, når vi virkelig ønsker, at noget skal gå godt for den, vi taler med.
Nettet giver udtryk for, at det også er et stærkt ønske/ bøn om at afværge det onde og bringe noget godt med sig.
Det kan nu og da lyde noget overfladisk, når det bliver sagt. En hurtig form for venlighed, som ikke altid betyder mere end nogle medfølende ord.
Skikken stammer selvfølgelig fra det kristne kors. Det kors, som er det stærkeste symbol på den lidelse og død, Jesus fik.
Jeg bliver glad, når jeg hører folk sige med stor alvor i stemmen: ”Jeg vil hvert fald krydse fingre for dig.” Jeg lægger nok mere betydning i ordene i det sagte. Men at krydse fingre er egentlig en lyn bøn.
Luther skriver i sin lille katekismus (lærebog i troen):
”Om aftenen, når du går i seng, skal du gøre det helllige korsets tegn og sige:
”Al magt er hos Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen!”. Derpå siges knælende eller stående trosbekendelsen eller fadervor, og om du vil, kan du bede denne lille bøn.
”Jeg takker dig, min himmelske far ved Jesus Kristus, din kære søn, at du nådigt har beskyttet mig i dag, og jeg beder dig, at du vil forlade mig al min synd, hvor jeg har gjort uret, og at du i nat nådigt vil beskytte mig, for jeg befaler mig med legeme og sjæl og alle ting i dine hænder. Din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke kan få magt over mig. Amen!”
Jeg ved, at rigtig mange mennesker er fyldt med frygt for mørket, for onde magter og for fremtiden og livet i al almindelighed. Det er derfor godt, at man altid slutter ens travle hverdag eller den alt for stille hverdag med en takkebøn til Gud. Der er trods alt altid noget at takke for. Vi har alle brug for at overgive en selv og ens kære i Guds gode varetægt. Det kan give bedre søvn og natlig fred.
Nætter indeholder mørke, og mange tanker kan drive en til vanvid, og bekymringerne står i kø. At overgive det hele til Gud gør en stor forskel.
At slå korsets tegn kan ganske bogstaveligt holde den onde væk.
Jeg har sammen med min mand besøgt utallige hjem, hvor man oplevede en overnaturlig og unaturlig uro, og hvor det skabte stor frygt f.eks. at opholde sig i enkelte rum.
Jeg har mange gange været i stor tvivl om, hvad det i grunden drejede sig om, men vi har taget folk alvorligt og lyttet rigtig meget til det, familien eller den enkelte oplevede.
Efter en alvors stund, hvor vi talte om det, de pågældende oplevede, og hvor vi talte om Guds kærlighed og nærvær gik vi så rundt i huset eller lejligheden og slog korsets tegn over vinduer og døre og bad Gud fylde rummene med sin dybe fred.
Vi opfordrede hele familien til at være med i bønnerne og ikke blot være tilskuere til et par fremmede, som de havde tilkaldt for at få hjælp. Ofte løb børnene med rundt og ivrigt viste os ind i familiens forskellige rum.
Det foregik med alvor, men også med den naturlighed det jo altid er, når vi snakker med Gud om alt det, der bekymrer os. Altid oplevede vi der Guds velsignelse sammen med mennesker.
Guds fred og Jesu nærvær kom, og vi fik bagefter de allerfleste gange meldinger om, at nu var der fred i hjemmet.
Vi fik lov at bede for dem, der boede i hjemmet og slog korsets tegn på deres pande og mindede dem om dåben, hvor vi jo tegner korsets tegn på pande og bryst ”som et tegn på, at du skal tilhøre den korsfæstede Jesus Kristus.”
Jeg mindes pludselig den kirurg på Herlev hospital, som kom op på stuen, hvor jeg lå og ventede på en operation. Han var ked af, at jeg stadig lå og ventede pga. stor travlhed på operationsstuen, og jeg nævnte kort, at jeg vidste, mange i min familie og venner bad for kirurgen og for mig denne nat.
Kirurgen takkede og sagde: ”Jeg slår altid korsets tegn efter hver operation. Men hvordan er det nu, man gør det rigtigt?” Og så viste han mig, hvordan han gjorde og spurgte, om han gjorde det rigtigt, for sagde han: ”Det er deroppefra, hjælpen skal komme!” Jeg husker, jeg blev helt rolig, selvom jeg med god grund følte, jeg var døden nær.
Ved dåben tegnes korset, som jeg nævnte, for pande og bryst. Vi har brug for at få velsignet både forstanden og hjertet, og hvor er det viseligt tænkt. Det gælder alle livets forhold, at fornuft og følelser skal arbejde sammen. De to sanser hører sammen, og meget går galt, når der kun er den ene involveret i vores handlinger.
Vi oplever også korstegningen, når vi modtager Herrens velsignelse i slutningen af en gudstjeneste. For mig er det nærmest gudstjenestens højdepunkt. Under korsets tegn og med velsignelsen til fornuft og følelser går vi ud i vores helt egen hverdag.
Korset består af to linjer – en lodret og en vandret. Velsignelsen kommer fra Gud, og han kom ned til os i Jesus Kristus, og den vandrette linje vender ud imod alle vores medmennesker, som vi er sendt ud til fra kirken og dybest set allermest fra Gud. Guds kærlighed og barmhjertighed, som korset er et tegn på pga. Jesus død, skal spredes overalt og altid, og vi er Guds hænder og fødder på jord.
Et kors om halsen er ikke magi, som hindrer os i kriser og sorg, men det minder os og andre om, at vi aldrig er alene i lidelserne og i livets mange udfordringer.
Glædelig søndag! Gud velsigne jer alle hver og en.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
