Efterårsferien lokker bornholmerne mod sydens sol

REJSE: fterårsferien er for alvor blevet en ferieklassiker hos danskerne, og også på Bornholm er interessen for solrige ferier i sensommeren stor. Spies forventer et rekordår, og har derfor øget flykapaciteten på charter med 20 procent.

Sommerferien er knap slut, før mange bornholmere allerede begynder at planlægge den næste ferie. Allerede nu er 91 pct. af pladserne ombord fra Bornholm mod syden i efterårsferien booket.

Hos Spies peger bookingtallene mod endnu et rekordår i efterårsferien. Danmarks største rejsebureau har derfor øget charterkapaciteten med 20 procent på landsplan i forhold til sidste år og har allerede solgt flere rejser end på samme tidspunkt sidste år.

Fra Rønne Lufthavn afgår et charterfly mod Kreta torsdag 8. oktober. Spies melder at 91 pct. af billetterne til denne afgang er solgt. Så hvis man som bornholmer gerne vil flyve direkte fra solskinsøen ned til sol og varme i efterårsferien, skal man til at skynde sig at bestille.

(Fortsættes under billedet)

Der er afgang fra Rønne til Kreta torsdag 8. oktober – men næsten udsolgt. (Foto: Finn Edvard)

 

“Efterårsferien er blevet en meget vigtig ferieuge for mange familier. Vi oplever, at danskerne gerne vil have en sidste omgang sommer, inden vinteren sætter ind, og det mærker vi også på efterspørgslen fra Bornholm. Vi imødekommer derfor den store rejseglæde med flere charterfly på landsplan i år” siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies.

Favorit destinationer
Hos Spies er Cypern, Rhodos og Gran Canaria blandt de mest populære charterdestinationer til efterårsferien.

De sydlige middelhavsdestinationer har generelt god vind i sejlene i oktober, hvor temperaturerne fortsat er behagelige, samtidig med at rejsemålene er mindre overfyldte end i sommermånederne.

Særligt Cypern oplever særligt stor fremgang og har på få år udviklet sig til en af danskernes foretrukne efterårsdestinationer.

“Cypern tilbyder præcis det, mange efterspørger i oktober: kort flyvetid, stabil varme, gode strande og familievenlige hoteller. Det gør destinationen oplagt til efterårsferien,” siger Sofie Folden Lund.

Endnu et rekordår
Hvor efterårsferien tidligere ofte blev brugt hjemme i Danmark, vælger stadig flere familier i dag at rejse på ferie. Samtidig giver destinationerne omkring Middelhavet fortsat mulighed for lune temperaturer og mange soltimer.

Sidste år satte Spies historisk rekord i oktober, hvor samtlige 22.000 chartersæder blev solgt i løbet af måneden. Og de første bookingtal tyder på, at også dette års efterårsferie igen kan ende på rekordniveau.

”Efterårsferien er blevet den sidste chance for lidt sommer, før vinteren for alvor begynder. Den er ikke længere bare en lille pause i kalenderen, for mange er den blevet en vigtig ferieuge på linje med vinter- og sommerferien. Derfor, ser vi også, at mange booker rejsen i god tid,” siger Sofie Folden Lund.

 

Du vil måske også synes om

Badeforbud ved Arnager ophævet

BADNING: Badefrarådning ophævet ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn Bornholms Regionskommune ophæver frarådelsen af badning ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn, efter de seneste vandprøver viser fine resultater. Kommunen har modtaget svaret på de seneste vandprøver, som viser, at der ikke længere er et forhøjet indhold af tarmbakterier

Læs mere »

Kanonsejr på 11-1 til U16-drengene

FODBOLD: Elite Bornholms U16-drenge leverede en imponerende præstation, da holdet satte sig tungt på kampen fra første fløjt og endte med en overbevisende 11-1-sejr. Uafgjort til U14-drengene og flot sejr på udebane til U16-pigerne.   Elite Bornholms U16-drenge var mildest talt klar fra start på stadion hjemme i Rønne, og

Læs mere »

Viking/RIK: Flot sejr til KS-holdet i København

FODBOLD: Viking/RIK’s damer i Københavnsserien tog til København, så og sejrede… Dagens kamp i Københavnsserien i KFUM-Parken i Emdrup i København blev spillet i typisk dansk efterårsvejr: Sol, skyer og masser af vind, og specielt det sidste blev kampen præget af, da Viking/RIK havde kraftig medvind i første halvleg. Og

Læs mere »