Da jeg var ude at køre forleden, måtte jeg køre ad flere omveje grundet vejarbejde af forskellig slags. Nu er jeg kendt med lokalområdet, så jeg fandt jo hurtigt min vej til min bestemmelse, men det slog mig igen, hvor meget vejarbejde, der i grunden foregår både på Amager og i resten af hovedstadsområdet.
Jeg må indrømme, at noget af det foregår gennem måneder, og jeg fatter slet ikke, at et påbegyndt vejarbejde ikke bliver noget hurtigere færdigt.
Men det var og er nu engang begrebet forhindringer og modgang i vores eget liv, jeg vil hæfte mig ved i denne klumme.
Vi oplever det jo også i vores almindelige liv og ikke kun på gadeplan. Vi kan heller ikke forstå her, at forhindringerne og de svære stunder ikke sådan forsvinder lidt hurtigere.
Livet i sig selv er fyldt af forhindringer. Gang på gang må vi stoppe op og spørge os selv: ”Hvor går vejen hen nu?” Det er, som om vi pludselig bare står foran en mur og ikke kan komme videre.
Vi står i ustandselige valg, og livet består af utallige forskellige døre, vi kan vælge imellem. Hvilken af dem vil blive til glæde for mig og for de mennesker, som jeg vil møde?
Unge oplever det jo meget tidligt, hvor de allerede i skolegangen skal beslutte, hvilken vej de skal vælge mht. uddannelse. Senere lægger vi billet ind på forskellige jobs, og så sidder der folk i den anden ende og afgør min videre vej her i livet.
Nu og da lægges der os forhindringer i vejen, og et afslag kan gøre så ondt, for vi troede, det her var det helt rigtige. Senere opdager vi, at et nej var det helt rigtige. Et afslag – en forhindring – kan vise sig at være en stor, stor velsignelse.
Vi skal ikke sørge over det afslag, vi får. Ved siden af hver lukket dør, er der en åben dør, eller måske endda flere åbne døre.
Nu og da bliver vi nødt til at finde andre veje for at nå til vores mål. Det hjælper at kende området, vi kører i, eller vi må spørge andre til råds. Over længere afstande bruger vi nu en GPS, som hjælper, hvis vi er kommet væk fra den rette vej.
I livets forhindringsløb har vi i den grad brug for også at konsultere gode venner og finde vejledning, hvor vi selv er i tvivl. Venner kan være med til at være GPS`er, når tilværelsen forvirrer os.
Hvis vi ikke vælger vores vejledere med omhu, kan vi let komme til at køre den forkerte vej. Vejledning hos andre er en tillidssag.
Selvfølgelig skal vi også selv mærke efter og spørge os selv: ”Er det her noget, jeg vil kunne være i?” Vi skal ikke lade os dirigere af andre, men blot lytte og vurdere, hvad der er rigtigt.
Vi skal dog også være parate til at indrømme, at der tog vi fejl, og det behøver vi ikke skamme os over. Det er menneskeligt at fejle, og det hører simpelthen til menneskelivet, at det kan ske, at vi skal vende om og gå en anden vej.
De nederlag, vi oplever, kan ofte bringe os videre på en ny måde. Som kristne er vi bestemt heller ikke alene, hverken når det går godt, og der ingen hindringer er, og når vi må sande, at vi tog fejl.
Det er først, når vi erkender, at vi snublede, ja, faldt og handlede forkert, at Gud kan komme til med sin tilgivelse. Men han står der klar til at hjælpe, støtte os og trøste os.
Det må vi åbne os for og tage imod og ikke trampe på os selv med alverdens selvbebrejdelser, men vi lærer af vores fejl, og de kan tilmed bevirke, at vi kommer tættere ind i en levende og virksom tro på, hvad Gud gjorde, da Jesus hang på korset og døde i stedet for os.
Jeg blev sat fri for min egen og andres fordømmelse. Gud siger og sagde til mig, at jeg altid og evigt er elsket af ham. Heller ikke han fordømmer mig.
Hindringer og chikaner på hovedstadens veje får mig til at køre langsomt og forsigtigt. Jeg bliver opmærksom på området, jeg kører i på en anden måde, end når jeg farer afsted på den lige og farbare gade.
Sådan kan livets besværligheder, hindringer, ja, den modstand, jeg oplever, blive til nyttig lærdom. Jeg lærer mig selv at kende og ved, at jeg hele tiden – også i den travle hverdag – har brug for Guds nærvær. Går jeg en omvej, så hjælper Gud mig tilbage på sporet.
Det er modgang, som modner os allermest her i livet. Når livet flasker sig, og alt synes at gå let, så har de fleste af os en tendens til at blive overfladiske og uforstående overfor mennesker, som har det svært.
Gud sender ikke svære ting i hovedet på os for at belære os, men han bruger vores svære tider til at forme og danne os.
Tab derfor ikke modet og troen på, at livet er værd at leve. Du er altid og evigt elsket af Gud!
Glædelig søndag. Hvor er det skønt, at foråret er kommet.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
