Er bornholmerne svære at komme ind på livet af?

 

Af Henriette Søvind

Er bornholmerne så svære at komme ind på livet af, som nogen siger?

Jeg er netop flyttet til Bornholm og har hørt mange skrækhistorier om ikke at blive accepteret på Bornholm, fordi man ikke er indfødt. Men er det så sandheden  – eller er det en myte?

Jeg tror på det sidste og har valgt at møde bornholmerne med åbent sind og troen på, at de vil mig lige så gerne, som jeg vil dem.

Jeg har til dato kun mødt stor gæstfrihed, imødekommenhed og ikke mindst hjælpsomhed, fra bornholmere.

Min indbakke bugner af dejlige beskeder fra bornholmere, der byder mig velkommen til den skønne ø – og kommer med anbefalinger til steder, jeg skal besøge.

Det er måske, fordi jeg erkender, at jeg ikke er bornholmer, men nordjyde.

I Nordjylland er mine rødder, men jeg ønsker at blomstre på Bornholm, og jeg vil se bornholmerne som en gave, der kan vise mig andre vinkler på livet.

Jeg vil på ingen måde forsøge at kloge mig indenfor noget jeg ikke har kendskab til, men jeg vil være nysgerrig på ø-livet og hvilke værdier, der i spil, når det gælder forandring.

Jeg vil heller ikke se mig selv som gæst, men som en del af familien, og derfor vil jeg bidrage med al den viden, jeg har indenfor forebyggende sundhed, både på det mentale og fysiske plan.

Jeg hedder Henriette Søvind og lever til dagligt, af at forebygge sundhed, både på det mentale og det fysiske plan. Derudover brænder jeg for gastronomi, bæredygtighed, keramik og iværksætteri,  og jeg har valgt at flytte til Bornholm af samme grund, for her er det hele af alt dette.

Jeg glæder mig derfor til at skulle være en del af Bornholmnyt.dk med min klumme hver mandag, som vil handle om mine besøg rundt på Bornholm, sundhed, mødet med bornholmerne, myter og sandheder om samme.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »