”Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen”, sådan slutter Adam Oehlenschläger i 1813 sin salme ”Lær mig, o skov, at visne glad.”
De ord tænker jeg altid på Langfredag, og derfor er denne dag langt fra en trist dag, som nogen ellers ynder at sige.
Jo, selvfølgelig er det en barsk beretning, som bliver givet os i evangelierne i Bibelen.
Når vi hører eller læser Jesu lidelsesberetning, gør den altid stærkt indtryk.
Jesu død på korset var uhyre smertefyldt. Korset var et tortur redskab, som Romerne brugte, når de ville afstraffe folk med den forfærdeligste død, men Langfredags grumme begivenheder står Guds ske tak og lov ikke alene.
Meningen er tydelig i Bibelen allerede i Det Gamle Testamente. Læs f.eks. Esajas kap. 53 vers 5 – 6. Læs dog gerne hele kapitlet.
”Han blev gennemboret for vores overtrædelser og knust for vores synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej,
men Herren lod al vores skyld ramme ham.”
At tænke sig – det er skrevet ca. 700 år, før Jesus overhovedet blev født!
I Det Ny Testamente bekræftes det mange steder, at dette handler om Jesu død.
Uden Jesu korsfæstelse havde der ikke været nogen kristendom eller kristentro, og da slet ikke nogen kirker.
Når jeg ikke kan holde Langfredag uden også at tænke på Påskemorgens budskab om Jesu opstandelse, når jeg ikke bare kan fyldes af sorg og tristhed på en Langfredag, så er det jo netop, fordi meningen og betydningen af Jesu død på korset er så tydelig. Ja, korset er blevet et sejrssymbol, og det er i mine øjne ikke længere det torturredskab, som det i virkeligheden var.
Mine tanker vender sig lynhurtig fra Langfredag til Påskemorgen. Fra død til opstandelse.
Måske er det også derfor, at jeg ikke frygter døden, selvom jeg da meget gerne vil blive endnu ældre, inden jeg skal herfra. Jeg er tryg og ved, det ender godt.
Da jeg blev ramt af kræft af flere omgange med efterfølgende farlige følgesygdomme som f.eks. en faretruende omgang tarmslyng, så var det ikke døden, jeg frygtede, for den har Jesus besejret, og han har lovet, at som han opstod, sådan skal også jeg opstå – opstå til et liv efter døden.
Det bliver så stærkt beskrevet i Bibelens sidste bog ”Johannes Åbenbaring” kap. 21 vers 3-4
”Nu er Guds bolig hos menneskene,
Han vil bo hos dem,
Og de skal være hans folk,
Og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
Og døden skal ikke være mere,
Ej heller sorg, ej heller skrig,
ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.”
Jeg tager det ganske bogstaveligt. Jesus lever, og jeg skal leve!
Forstå det, kan jeg ikke, men jeg er jo kun et lille menneskebarn, som Gud har givet livet.
Jeg overgiver min forstand til underet og til Guds almagt og vælger ikke at stille – for mig at se -unødvendige spørgsmål, om hvordan og hvornår det vil ske? Jeg vælger at lægge mit liv og min død i Guds gode, kærlige hænder.
Måske er det nemt for mig, fordi jeg et helt langt liv gang på gang har oplevet Guds nærvær og virke. Desuden finder jeg Bibelen fyldt med virkelige beretninger og ord, som bekræfter mig i min tro og tillid til, at Jesus har klaret den sag for mig.
Jeg har intet at frygte. Jesu død og opstandelse gør mig rolig, og Helligånden, som Jesus udøser og sender til os efter sin Himmelfart, overbeviser mig om, at det er en gave fra Gud selv, at han elsker mig både her i livet og i al evighed. Det skyldes ikke gerninger, siger Bibelen, så nogen kan gå og rose sig. Jeg kan slippe præstationsangsten og bruge mit liv på at elske Gud og min næste.
På kirkegården står der gravsten på gravsten. Det vidner for os om, at her er der sket noget, som er uden for vores kontrol. Men Gud kan og vil, hvad vi ikke kan.
Han har lovet, at der er et liv efter døden på grund af Jesu død på korset og hans opstandelse.
”Ja, jeg tror på korsets gåde,
Gør det, frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!”
Sig: Vi går til Paradis!
Den Danske Salmebog nr. 192 vers 9
På grund af det kan jeg ønske jer alle en glædelig påskedag og en glædelig opstandelse.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
