Fødselsdag: Winni Grosbøll fylder 50 år

PERSONALIA: Bornholms tidligere og overmåde populære borgmester er i dag direktør i Forbrugerrådet Tænk og bor i København

Winni Grosbøll fylder 50 år

Bornholms forhenværende, socialdemokratiske  borgmester, Winni Grosbøll, trådte for alvor ind på den politiske scene i 2010, da hun blev valgt som borgmester på Bornholm i en alder af 33. I løbet af sine 11 år på posten blev Winni Grosbøll én af landets mest markante og populæreste stemmer i dansk kommunalpolitik, inden hun i 2021 blev direktør i Friluftsrådet og siden Forbrugerrådet Tænk i 2024.

Født i Rønne
Hun er født i Rønne på Bornholm af en pedel og en sygehjælper, og netop opvæksten i en arbejderfamilie har præget hendes vej både i politik og gennem sin professionelle karriere med et stærkt ønske om at skabe konkrete forbedringer i almindelige menneskers hverdag.

I Forbrugerrådet Tænk har Winni Grosbøll de seneste to år stået i spidsen for organisationens arbejde med at løse tidens største udfordringer for danske forbrugere.

Politiske løsninger
Under Winni Grosbølls ledelse har organisationen blandt andet afdækket de mange problemer på elmarkedet og presset på for politiske løsninger. Et arbejde, der var medvirkende til, at et bredt flertal i Folketinget sidste år vedtog en lang række nye regler til at styrke beskyttelsen af danske elkunder.

Også de historisk høje fødevarepriser har været et centralt fokusområde for Forbrugerrådet Tænk de seneste par år. Organisationen har blandt andet kæmpet for at fjerne momsen på frugt og grønt, og forslaget blev siden en del af regeringsgrundlaget for den nuværende regering.

Ny strategi
I 2025 udviklede Winni Grosbøll sammen med Forbrugerrådet Tænks bestyrelse en ny strategi, der skal styrke organisationens arbejde med fremtidens store forbrugerudfordringer gennem blandt andet et øget fokus på digitale platforme og de forandringer, som den grønne omstilling skaber for forbrugerne.

Foruden rollen som direktør i Forbrugerrådet Tænk er Winni Grosbøll formand i alliancen mod hjemløshed, Hjem til Alle, samt bestyrelsesmedlem af Dansk Standard og Hans Knudsen Instituttet, en erhvervsdrivende fond, der hjælper mennesker uden for arbejdsmarkedet med uddannelse og beskæftigelse.

Hun bor i dag i København med sin mand, Mikkel, og deres tilsammen fem børn.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »