125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag

Nylars Forsamlingshus har skabt fællesskab i 125 år. (Arkivfoto)

 

I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset, hallen, skydebanen og loppelageret vil summe af liv.

Jubilæet falder samtidigt med en større renovering af Samlingshuset. Hen over sommeren er facaden blevet sandblæst og filset af MK Enterprise, og bygningen er nu ført tilbage til den oprindelige farve fra 1901.

Renoveringen er blevet mulig med støtte fra Nordea Renoveringspulje, Sparekassen Bornholm og Bornholms Brand, som også har bidraget til blandt andet nye døre, borde og stole samt en opgradering af husets wifi.

Der er også sket meget indenfor. Gulvet i Store Sal er blevet lakeret, og en ny terrassedør er kommet til. Næste ønske er at etablere en terrasse, hvor husets gæster kan nyde sommeren udenfor.

Et levende samlingssted
Samlingshuset er i dag fortsat et aktivt omdrejningspunkt for lokalområdet. Den månedlige fællesspisning samler ca. 80 mennesker til god mad og hyggeligt samvær.

Sally, som gennem flere år har været køkkenchef, får nu følgeskab af Villiam Andersen, og sammen skal de være med til at føre Samlingshuset videre med fester, møder og andre arrangementer. Sally overtager samtidig centerlederjobbet i Nylars Samlingshus/Nyvest Centret.

Også området omkring Samlingshuset er blevet udviklet. Med købet af det tilstødende hus, som nu er indrettet som loppelager, er området blevet mere samlet med Samlingshuset, hallen og skydebanen.

Historien bliver vist frem
I forbindelse med jubilæet har Nyvest Centret samarbejdet med Vestermarie Lokalarkiv, som har fundet historiske oplysninger og billeder fra Samlingshusets 125 år lange historie.

Der er også blevet arbejdet på at finde navnene på de tidligere bestyrere af huset. Det historiske materiale bliver en del af jubilæumsdagen.

Dagen byder desuden på aktiviteter for hele familien med blandt andet badminton, pickleball, gymnastik, skydning, bordtennis, åbent motionsrum, åbent loppelager, flødebollekast, håndboldkast, det muntre køkken og aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

“Nylars Samlingshus blev skabt som et sted, hvor lokalområdet kunne mødes. 125 år senere er det stadig husets vigtigste opgave. Alle interesserede er meget velkomne til at være med, når 125 års historie og fællesskab fejres søndag 1. november,” lyder det fra Jeanne Cordua, der er forperson for Nyvest IF.

Du vil måske også synes om

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »