Hvor svært kan det være?

Der skulle endnu en såkaldt “Pisa-undersøgelse” til, før det for alvor fik op for regering, skoler, lærere og alle os andre, hvad mange havde haft på fornemmelsen længe: Danske skolebørn halter langt bagefter andre europæiske – for slet ikke at tale om asiatiske – skoleelever og flere kan hverken læse eller regne.

Til gengæld kan de skrive hurtigt på deres telefoner – og – som en naiv debattør fremhævede i Poliken  – “de er gode til engelsk”.

Det var de fleste af os andre også – for 50 år siden – og vi kunne altså også både læse og skrive.

Så hvor svært kan det være? Ja, der er sjovere mange ting at lave end at koncentrere sig i en regnetime, det er kedeligt at skrive en stil om St. St. Blicher, men det er altså en nødvendighed for at opnå de senere færdigheder, der skal til, for senere at kunne begå sig på en arbejddsplads, hvad enten det er på værksted eller på kontor.

Og jeg vil helst opereres af en kirurg, der har forstået pensum på medicinstudiet. Jeg skal jo ikke tale engelsk med vedkommende…

Og ja, det er sjovere at være til fest end at stå op og gå i skole kl. otte om morgenen – det kender vi vist alle til.

Og ja, trivsel er meget vigtig i skolen – også her gælder det, at det skal være lysten, der driver værket, og vi skal naturligvis ikke tilbage til 50’ernes kadaverdisciplin med kæft, trit og retning.

Men der skal være en vis respekt for skolelæreren, der i vore tider næsten er den mest nervøse i klassen – også i visse tilfælde udsat for fysisk vold fra eleverne. Eller for mange kvindelige læreres vedkommende for nedladende, sexistiske kommentarer.

Regeringen synes omsider at indse problemets alvor. Jeg kan såmænd godt leve med, at stort set ingen unge mennesker har læst vore danske klassikere eller kender hovedstaden i Rumænien. For det gør de ikke.

Men at sige – som debattøren i Politiken – at de unge kender verden bedre i dag – er en stor overdrivelse. De unge aner ikke hvem der er præsident i Tyskland eller om der er demokrati i Marokko. Det er ikke nok at sidde på bagsædet af bilen på vej til en campingplads i Italien eller rejse med tre kammerater rundt i Thailand for at forstå denne verden.

Men de muligheder har de unge i dag. Så de burde vide bedre. I bogstaveligste forstand.

Til gengæld er det rigtigt, at de unge er langt bedre til at søge information end os andre. Og det er naturligvis uhyre vigtigt i en tidsalder, hvor AI bliver noget nært altdominerende i de fleste brancher.

Men hør mere efter i timerne, tak. Eller som en klog kineser engang sagde, så er det i visse sammenhænge, som i skolen, klogere at bruge ørerne end munden. Især når læreren taler…

Hvor svært kan det være?

 

Du vil måske også synes om

Rotary: Yngste præsident i 70 år

PERSONALIA: Den yngste præsident i 70 år sætter kursen for Nexø Rotary Klub   ​Nexø Rotary Klub har indsat sin hidtil yngste præsident Nikolaj Ranfelt 38 år, i klubbens 70-årige historie. Generationsskiftet markerer en klar ambition om at skabe fornyelse, synlighed og et endnu stærkere lokalt engagement på Bornholm. ​Hovedfokus

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »