KV25: Normalt kender vi ham fra Ekkodalhuset med de gode tarteletter – og som en af øens mest populære kroværter. Men i de sidste måneder har Christian Froberg Dahl også været i valgkamp – og det har været noget af en øjenåbner for ham…
Den konservative spidskandidat til borgmesterposten på Bornholm er en mand, der er kendt langt udenfor øens grænser.
Ikke det værste udgangspunkt for en ny borgmester.
For 60-årige Christian Froberg Dahl har – sammen med andre, som han aldrig glemmer at sige, skabt en af landets populæreste restauranter ”Ekkodalhuset” – kendt vidt og bredt for husets forrygende tarteletter, som folk kommer fra ind- og udland for at spise.
Og for nogle fantastiske udendørs koncerter med store stjernenavne, der får ekkoet til at runge i den smukke dal. Uden H.
Christian har senest udvidet ved sammen med sin kæreste Camilla Johansen at overtage restaurant ”Hos Casper” i lufthavnen – og ting har det med at udvikle sig, når Christian har noget med det at gøre.
Hvorfor politik?
Hvorfor dog gå ind i noget så træls som kommunalpolitik, fristes man til at spørge vestjyden – på jysk…
Men man siger jo, at den, der har evnen, også har forpligtelsen.
Christian puster ud, inden han svarer:
”Jeg er faktisk ude på en mission her – jeg vil så gerne gøre noget rigtig godt for øen – og de mennesker, der bor her….”
En øjenåbner
Selve valgkampen har været noget af en øjenåbner for Christian:
”Jeg burde jo have været forberedt, men jeg må sige, at jeg er blevet overrasket over, hvor forskellig den politiske kultur og det politiske sprog er fra dér, hvor jeg kommer fra.
Christian er jo erhvervsmand – og oprindelig fra det vestjyske – og han er f.eks. ikke vant til at træde sådan foran alle andre:
”Man skal jo kunne performe, man skal kunne optræde, det er tilsyneladende ikke nok, at man har nogle gode ideer og planer for det politiske arbejde. Der er mikrofontid her og nu, man skal helst kunne nogle såkaldte onlinere, tale hurtigt og i overskrifter, medierne virker på en eller anden aggressive, når man er i kontakt med dem. Det hele har på en eller anden måde været en underlig dannelsesrejsende…”
Medier og sensationer
Christian er ærgerlig over, at der kun gives ganske kort taletid til dybe problemstillinger.
”Medierne er tilsyneladende ude efter sensationer, ude efter konflikter, og det har været noget overraskende for mig, der er vant til at tale tingene op – og søge harmoniske løsninger.
Med en jysk bagage med i bilen, da jeg for mange år siden kom hertil, så er man ikke vant til den stil, der kræver, at man skubber sig frem foran andre, her kommer jeg….”
Christian konstaterer med et stort smil, at lige meget, hvad man gør, så vil man altid have halvdelen af Bornholm imod sig.
”Jeg skal lige lære det…jeg kommer med en masse gode intentioner, jeg vil så gerne, have at det skal gå godt for alle – og så er der alligevel nogen, der ikke synes om det…?”
Væk med gnavebenene
Christian kan ikke holde latteren tilbage, det er første gang, han for alvor er politisk aktiv. Og det vil systemet komme til at mærke, hvis han ender i borgmesterstolen:
”Ja, der er da flere ting, jeg ikke har det så godt med – gnaveben, f.eks. Ikke madretten altså, men de ben, som politikerne får, når der skal fordeles udvalgsposter. Jeg hader ganske enkelt det udtryk, gnaveben, nej tak!
Det må aldrig blive sådan, at udvalgsposter deles ud som en slags belønning for lang og tro tjeneste eller som et hold-kæft-bolsje. Udvalgsposter skal man ha’, fordi man er den bedst kvalificerede – og ikke af alle mulige andre grunde,” slår borgmesterkandidaten fast.
Regnskabet skal stemme
Christian er gået ind i politik og stiller op som borgmesterkandidat, fordi han oprigtigt er optaget af at skabe noget godt for fællesskabet. Og måske medbringe nogle vestjyske dyder i borgmesterkontoret.
”Jeg er jo erhvervsmand og vil gerne have, at regnskabet stemmer. Der er mange erhvervsfolk, der holder sig væk fra politik. Og ja, det er også noget af en anden verden. Tillid f.eks. Det er noget af en hård valuta i politik, skulle jeg hilse og sige…
Christian er også ved at vænne sig til, at man ikke kan være venner med alle. Han siger, at der er så mange fravalg – og så få tilvalg.
”Det er jo en kendsgerning, men jeg vil så nødig støde nogen utilsigtet fra mig,” siger han.
Nå, men nu bliver det jo afgjort – og hvad så, hvis Christian ender med borgmesterkæden. Hvad er det første, han vil gøre, eller rettere: Hvad er det vigtigske på hans politiske huskeseddel?
Spørg hans personale
Han fortæller, at opgaverne står i kø: Den nye kommunalbestyrelse overtager et budget i minus, men: ”Jeg tager det som den største udfordring at få løst kerneopgaverne”, siger han.
Heriblandt skal der sørges for muligheder for øens børn og unge, det er vigtigt for Christian – også forholdene for de ældre.
Og så skal vi have en langsigtet erhvervsstrategi for de næste fire til otte år,” tilføjer han.
Og man kan også forvente, at der bliver et godt samarbejde mellem politikere og de ansatte i regionskommunen.
Mon ikke? Man kan jo spørge personalet i Ekkodalen…
