DEBAT: Når værdighed bare bliver til nogle tal…

DEBAT: Det kommunale sparekatalog for 2027–2030 er dyster læsning. Lev Bornholm ser på de mange hårde spareforslag med den dybeste bekymring. Når der skal findes reduktioner på det specialiserede socialområde, har regnearkenes kolde logik fået lov til at overskygge de dybe, menneskelige konsekvenser, skriver Lev Bornholms bestyrelse i dette debatindlæg.

 

Fra Lev Bornholm ønsker vi at sende en klar og indtrængende opfordring til vores folkevalgte i kommunalbestyrelsen: Sæt nu mennesket før budgettet. Det specialiserede område handler ikke om tekniske justeringer af anonyme driftsbudgetter. Det handler om levende mennesker, for hvem den kommunale støtte er selve fundamentet for en værdig og tryg tilværelse.

Borgere med udviklingshandicap og andre sårbare grupper på Bornholm har nøjagtig samme krav på et meningsfuldt liv med selvbestemmelse, udvikling, sundhed og fællesskab som alle andre borgere på øen. Det er fundamentale værdier, som vi som samfund simpelthen ikke kan tillade os at gradbøje, hver gang økonomien strammer. Retten til at blive set som et ligeværdigt menneske forsvinder ikke, fordi kommunekassen er udfordret.

Vi anerkender fuldt ud, at Bornholms Regionskommune står over for svære økonomiske prioriteringer. Men hvis vi lader regnearkenes logik styre processen blindt, overser vi de voldsomme afledte effekter: øget isolation, ringere fysisk og psykisk trivsel, tab af personlig frihed og en massiv forringelse af livskvaliteten for de berørte borgere og deres pårørende familier.

Sparekataloget rummer mange hårde forslag, der skærer i alt fra forebyggende sundhedstilbud, vitale rådgivnings- og være og aktivitets steder. At kalde disse forringelser for “optimeringer” eller “logistiske justeringer” er en voldsom underdrivelse. De rammer direkte ind i fundamentet for det gode, værdige liv og retten til at have en plads i vores samfund.

Samtidig er det økonomisk forblindet. En kortsigtet besparelse på papiret i dag vil skabe dybe, uoprettelige spor i menneskers liv, og i sidste ende vil det blot flytte regningen over i andre kasser. Mistrivsel og isolation fører uundgåeligt to øget pres på psykiatrien, sundhedsvæsenet og de kommunale myndighedsindsatser i morgen. Det bliver hverken billigere eller bedre for Bornholm.

Vi opfordrer derfor på det kraftigste kommunalbestyrelsen til at sætte den menneskelige værdighed forrest i de kommende politiske forhandlinger. Under valgkampen valgte rigtig mange af vores nuværende politikere at skrive under på Handicapløftet. Nu er det nu, det løfte skal indfries i den virkelige verden, og ordene på valgmøderne skal omsættes til konkret beskyttelse af vores medborgere. Vis os, at vi på Bornholm har plads til alle, og at vi passer på vores mest sårbare – også når det stormer økonomisk.

Lad os vælge værdigheden frem for regnearket, alt andet er ikke fair.

Bestyrelsen for Lev Bornholm

 

Du vil måske også synes om

Bornholm holder på medarbejderne i ældreplejen

PERSONALE: Bornholms Regionskommune er ifølge en ny landsdækkende analyse fra tænketanken Cepos blandt de ti bedste kommuner i landet til at holde på sine medarbejdere i ældreplejen.   Af Lene Dam Jørgensen En ny landsdækkende analyse fra tænketanken CEPOS har undersøgt personaleudskiftningen blandt uddannede SOSU’er, øvrige plejere og sygeplejersker. Af

Læs mere »

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »