TRO: Onsdag den 19. august inviterer Nylars Kirke til den årlige friluftsgudstjeneste bag Slugten i Arnager – med folkemusik med Folk og Fæ.

Af Lene Dam Jørgensen
Nylars Kirke inviterer til friluftsgudstjeneste bag Slugten i Arnager onsdag 19. august kl. 19. Prædikant er sognepræst Laura Cæcilie Engel Jessen, og det bornholmske folkemusikensemble Folk og Fæ står for musikken.
Nylars Kirke opfordrer deltagerne til at være klædt på efter vejret og eventuelt tage aftenkaffen med. Ved meget dårligt vejr aflyses gudstjenesten.
Vi skulle hilse og sige, at alle er velkomne til en hyggelig og stemningsfuld aften i Arnager.


