Drømmestart for talentfuldt fodboldhold

SÆSONPREMIERE: : Elite Bornholms U16-piger fejede hjemmeholdet Dragør ud af banen med flot sejr på 1-5

Forrygende start for Elite Bornholms U16-piger

På et flot, mørkegrønt græstæppe – og med Københavns Lufthavns fascinerende strøm af lettende fly som kulisse, tog Elite Bornholms U16 piger hul på livet i Øst Liga 2 – og det blev med en dejlig 1-5 sejr over de gulklædte fra Dragør.

Det var ikke en prangende kamp, men til gengæld en kamp, der lagde et rigtig fint grundniveau for resten af sæsonen. Flere af spillerne havde brugt weekenden på Wonderfestiwall, og som det ofte er tilfældet ved en sæsonstart, skal både ben, relationer og rytmen på banen lige findes igen.

Der var masser af fine situationer i begge ender af banen, og undervejs fik elitepigerne fra granitøen flere gange vist, at de kan spille rigtig flot fodbold.

(Fortsættes under billedet)

Saga og Nora, kampens to debutanter,  blev begge sendt på banen i anden halvleg og fik en god portion værdifulde minutter i deres første kamp.

Og resultatet talte sit eget sprog: En suveræn sejr på 1-5, der lover godt for sæsonen, og turen hjem til Bornholm foregik selvsagt i højt humør.

Allerede på lørdag d. 22. august venter næste udfordring, når BSF kommer på besøg på Bornholms Brand Stadion – Kunsten i Rønne. Kampstart er kl. 13.30.

“Vi håber på masser af opbakning på sidelinjen til pigernes første hjemmekamp i Øst Liga 2,” lyder det fra det dygtige fodboldhold.

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »