.jpg)
Så er vi på vej ud af 2022, og jeg skal være ærlig og tilstå, at det år bestemt ikke har været det bedste for mange af os. Flere døjer stadig af eftervirkninger af corona, en krig, der har afstedkommet talrige menneskelige lidelser – og økonomiske konsekvenser, der også har ramt vores lille land ganske betydeligt.
Ud over dette får vi tudet ørerne fulde om klimaforandringerne, der er ved at sætte jorden under pres, inflationen drøner i vejret, alting stiger – og nu er Pelé også væk.
Og mens vi er i den lette afdeling, så blev vi til grin ved et fodbold-VM, vi slet ikke skulle have deltaget i, men kunne til gengæld glæde os over en sejr i Tour de France.
Personligt har jeg tilbragt det meste af efteråret i mit hjem, ramt af voldsom corona med efterfølgende problemer i et knæ, der just er blevet skiftet ud, så jeg i bogstaveligste forstand kan se lysere tider i møde.
Og mens vi er ved lyset: Det er altså – i alt for nogle af os – en trist tid, hvor det stort set er mørkt hele tiden. Hvis man ikke kommer ud af døren senest omkring kl. 14, så begynder det at blive mørkt meget hurtigt. Helt ærligt…
En veninde foreslå en dag, at vi skulle lave en avis kun med gode nyheder.
Dengang slog jeg det væk som en helt urealistisk idé, hvad det selvsagt stadig er – og alligevel: Det har ikke været sjovt daglig at læse om alle de ulykker, der har ramt os i 2022. Og det bliver ved: I dag læser man om nyt, voldsomme smitteudbrud af corona i Kina: Jeg kan godt huske, hvad der skete, sidst den nyhed var fremme: Det sker i Kina, hvad kommer det os ved?
Ja, det skal jeg så love for, at det kom til – og jeg tør næsten ikke tænke på en ny corona-epidemi, der vil oversvømme Europa: Tanken om rejseforbud, mundbind, nedlukkede samfund og dystre miner på ugentlige pressemøder kan jeg ærlig talt slet ikke overskue…
For ikke at tale om de stakkels mennekser, der på flugt, enten fra krig og vold eller dyb fattigdom og som mister livet på vejen mod dét, de tror er en bedre fremtid.
Nej, Danmark kan ikke tage imod alle verdens flygtninge, så langt fra, men det skal ikke afholde mig fra den dybeste forståelse for alle de, der flygter fra nød og elendighed.
Jeg tror, at vi alle ville gøre det samme i deres sted.
Tilbage er håbet om et bedre nyt år. Skal vi ikke håbe på fred i Ukraine og andre steder med krig og uro, håbe på styr på coronaen, håbe på et normalt prisniveau, håbe på fremgang og velstand for alle på kloden?
Naivt?
Desværre nok – jo.
Men håbet, det har man da lov at ha…
Og med det ønsket til alle læsere om et godt nyt år – og da også en
god weekend…
.gif)
