.jpg)
Mere end nogen anden var skuespilleren og madelskeren Mogens Brandt med til at introducere det franske køkken til sine danske landsmænd.
Undertegnede er absolut ingen madsnob, “Brændende kærlighed” og grydestegt kylling med skilt sauce og rabarberkompot er blandt favoritterne, det samme er smørrebrød uden for megen pynt.
Men, fransk mad….det er svært at stå for.
Ikke det nye franske køkken, for slet ikke at tale om det såkaldt nye, danske køkken med lakridssauce, tang og myrer på tallerkenen. Den slags specialiteter lader jeg andre om at begejstres over.
Jeg er derimod tilhænger af det klassiske franske køkken med Sole Meunière, Coq au Vin, og Boeuf Bourguignon i spidsen, gerne efterfulgt af Crepes Suzette eller et udvalg af de fantastiske, franske oste. Et godt glas fuldender traktementet.
I glasset meget gerne en jævn, rød Beaujolais.
Det sidste har jeg lært af Mogens Brandt. Han er et af de mennesker, jeg godt ville have spist et målte med, allerhelst på hans yndlingsrestaurant “A l’Alliance” i Paris.
Hans skildringer af måltiderne der, gerne i selskab med værtsparret Therese og Alban eller hans kammerat, skuespilleren Olaf Ussing er uforglemmelige.
Mange danske søgte til “A l’Alliance” eller andre restauranter i Paris, som Mogens fortalte om i den eventyrlige, gastronomiske rejseguide “Spis med mig i Paris”.
Mange har deres gamle, nedslidte eksemplar af denne klassiker endnu – stort set umulig at opdrive antikvarisk, men fyldt med små, mesterlige fortællinger om datidens restauranter i Paris.
Der er vist kun en enkelt af disse, der stadig eksisterer: “Brasserie Vagenende”. De resterende er – stærkt beklageligt – forsvundet.
Det er Mogens også – han drog sit sidste suk i 1970, men i dag, 1. marts, havde han ellers kunnet fejre sin 115 års fødselsdag.
Den gad jeg godt have været med til at fejre, i selskab med Therese og Alban, Mogens og Irma Brandt – og naturligvis også Olaf Ussing.
Så skulle menuen have lydt på Østers naturel (af hensyn til fødselaren, ikke jeg) hovedretten Boeuf a la ficelle (fornem tournedos-servering m. ravgylden bouillon, Comté-ost med sprød flutes (Mogens yndlingsost) samt Crepes Suzette (min favorit, Mogens ville sikkert sige ok).
I dag skal vi drikke nogle finere årgangsvine, selv om vi til hverdag er godt tilfredse med Beaujolaisen. Og som afslutning: Fine, franske frugt-brændevine til kaffen og en velduftende cigar.
Så vil selskabet føle sig godt tilpas, også Irma Brandt, der selv var en stor cigar-elsker.
Samtalen føres automatisk ind på Paris og gode spisesteder i byen. Dem er der mange af, eller man skal måske sige var der mange af, for globaliseringen har ødelagt en del af den klassiske, franske madkultur.
Det nåede Mogens heldigvis ikke at opleve. For ham var Paris gastronomiens centrum.
Tillykke med dagen, Mogens – eller Maurice, som han yndede at kalde sig i byernes by.
God weekend!
.gif)
