.jpg)
Som autoriseret klinisk underviser- og diætist er Sophie Kofod Stenders sundhedsopfattelse forenelig med WHO’s positive og brede sundhedsdefinition. Hun mener nemlig, at begrebet sundhed betyder mere end blot fraværet af sygdom.
Af Pernille Lindblom
Med en professionsbachelor i ernæring og sundhed, har 36-årige Sophie Kofod Stender fra Rønne vejledt mange mennesker til en sundere livsstil – både som symptombehandling, men også forebyggende:
”Som diætist på Bornholms hospital har jeg hjulpet patienter, der oplever livsstilssygdomme grundet længere perioder med uhensigtsmæssig kost. Men jeg arbejder også forebyggende med at implementere gode og sunde madvaner hos børn og unge som madkundskabslærer i folkeskolen,” fortæller hun.
De rigtige fødevarer
Uanset hvor Sophie udøver sit daglige virke er hun optaget af, hvordan maden kan virke helbredende, hvis blot man vælger de rigtige fødevarer og er villig til at ændre en smule på produktvalget.
”Hvis man vælger krydderbollerne i en fuldkornsvariant, så har man allerede taget et skridt mod en sundere livsstil, ” fortæller hun og påpeger, at det bevidste valg på den måde ikke behøver at være ensbetydende med afsavn, men blot med mindre ændringer.,”Sundhed kan ikke isoleret set afspejles i kalorieindtag, kilovægt eller kropsform. Ej heller i fraværet af sygdom alene. Sundhed omfatter også livskvalitet samt psykisk og socialt velbefindende” bemærker Sophie, som forklaring på sin pragmatiske tilgang til kostens betydning for os som helhed.
Den ændrede kostpyramide
Når Sophie praktiserer, går ernæringsfaglig viden og videnskabelig evidens hånd i hånd med livskvalitet og sund og simpel mad.
”Jeg har specialiseret mig i folkesundhed og livsstilssygdomme. Dagligt møder jeg overvægtige børn og voksne, hvis livskvalitet er væsentligt forringet grundet deres nuværende madvaner. Den kultur vil jeg gerne være med til at vende. Det gør jeg blandt andet ved at italesætte emner som maddannelse og lade børnene i folkeskolen opleve glæden ved at omsætte de forskellige råvarer til smagfulde retter, der både nærer dem og tilgodeser klodens tilstand”.
(Fortsættes under billedet)
For klimaaftrykket, kommer man ikke udenom:
”I da, undervises børnene også om fødevarernes CO2-udledning og om miljørigtig kost. Det er nødvendigt for deres fremtid, at de lærer at inddrage nye og anderledes fødevarer i deres kostsammensætning end den, som vi voksne er opvokset med”.
Mere plantebaseret kost
Men teori er én ting, noget andet er praksis. ”Klimaet kræver, at vi tilpasser os og ændre vores madvaner i retning af plantebaseret kost. Men børnene kan ikke skabe den nødvendige forandring alene. Det er et voksenansvar – også, selv om det er svært at ændre på det, vi plejer,” slutter Sophie og understreger, at der ikke er noget ”forbudt mad”, men at øvelsen består i at opnå balance og et sundt forhold, til det man indtager.
Læs mere på www.diaetist-bornholm.dk eller oplev Sophie i interview på Youtube under Ø-tv Bornholm.
