Socialdemokraterne inviterer til debatmøde om energiøen

Det er vigtigt, at bornholmerne deltager i debatten om udviklingen af energiøen, siger socialdemokraterne og inviterer til debatmøde på Bornholms Efterskole

Claus Larsen-Jensen, gruppeformand for socialdemokraterne i kommunalbestyrelsen.  (Foto: Torben Ager)

 

Der tales om energiø Bornholm på gader og stræder i større og mindre byer – og i den kommende tid til vil debatmøderne skyde op rundt omkring.

Dert holdes f.eks borgermøde i Aakirkeby-Hallerne i den kommende uge og nu inviterer socialdemokraterne på Bornholm også til debatmøde.

Det finder sted på Bornholms Efterskole på Haslevej 103 torsdag 13. april kl. 18.

“Bornholm står foran historiske investeringer i energiøen. Det giver udfordringer og muligheder, men også dilemmaer på Bornholm. For hvad, hvor og hvordan vil vi udnytte dette bedst muligt til fordel for Bornholm og bornholmerne,” spørger socialdemokraternes gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Claus Larsen-Jensen og fortsætter:

“Socialdemokratiet har foreslået en helhedsplan for energiøen. Kommunalbestyrelsen kan nu vise politisk lederskab i retning og indhold for udviklingen. Men der er mange detaljer, som slet ikke endnu er på plads. Derfor er bornholmernes deltagelse i debatten herom så vigtig,” slutter Claus Larsen-Jensen.

Han vil selv præsentere socialdemokraternes helhedsplan, mens der også bliver indlæg af formanden for Folketingets Miljø- og klimaudvalg, fhv. miljøminister Lea Wermelin og direktør Søren Møller Christensen fra Baltic Energy Island. Der er tilmelding hurtigst muligt til claus@bornholmsefterskole.dk.

Du vil måske også synes om

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

Intet nyt under solen…

“Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen…” Således sagde Prædikeren, den kloge mand i Bibelen, Kong Salomon, ophavsmand til “Den salomoniske løsning.” Ordene kan lænses i det lille kapitel i Bibelen

Læs mere »