Sådan følger du solformørkelsen

Torsdag 10. juni er der delvis solformørkelse på en stor del af den nordlige halvkugle.

Husk, man må aldrig kigge direkte på solen. Hvis man vil studere solformørkelsen, så skal det ske gennem et par solformørkelsesbriller, gennem noget meget mørk, næsten helt sort, glas(arkivfoto)

Det er den nordvestligste by i Rigsfællesskabet, Qaanaaq i Grønland, der får den flotteste solformørkelse.

I Danmark starter månen sin passsage henover solskiven ca. kl 11.28, og maksimum for solformørkelsen er omkring kl 12.37.
Når solformørkelsen er på sit højeste vil knap 30 pct.  af solskiven være dækket, og sidste kontakt er kl. 13.48. Danmark udgør et ret lille punkt på jordkloden, så tidsforskelle for solformørkelsen over landet varierer kun nogle få minutter.

I Danmark ser det ganske lovende ud med endnu en sommerlig dag, men til forskel fra de foregående dage forventer vi en del højtliggende cirrusskyer, som solen, eller det der er tilbage af den, vil kunne skinne igennem.

En solformørkelse opstår, når månen passerer mellem solen og jorden.

I løbet af et par minutter blokerer månen for, at næsten alt sollys kan nå frem til jorden – midt på den lyse dag. Solen er 400 gange større end månen, men månen har en afstand til jorden, der gør, at den på vores himmel ser ud til at have samme størrelse som solen. Derfor kan den blokere for sollyset.

Og husk, man må aldrig kigge direkte på solen. Hvis man vil studere solformørkelsen, så skal det ske gennem et par solformørkelsesbriller, gennem noget meget mørk (næsten helt sort) glas. Alternativt kan man projicere solskiven ned gennem en linse, som f. eks.  en kikkert man holder omvendt.

Kilde: DMI og Århus Universitet / timeanddate.com

Seneste artikler

Fik du læst?