Rockhistorie på scenen i Svaneke

MUSIK: Fire legendariske musikere i bandet Dream City Burning gav søndag aften koncert i Frem i Svaneke.

Dream City Burning. (Fotos: Torben Severinsen)

 

Af Torben Severinsen

Musikerne i Dream City Burning i aftes i kulturhuset Frem i Svaneke var Peter Ingemann på bas og vokal, Tømrer-Claus på guitar og vokal, Søren Berlev på trommer og Kim Menzer som multiinstrumentalist og vokal.

Dream City Burning er første generation rockmusikere i Danmark, fra dengang rocken  rockede ved noget. 50 år efter Thylejren og eksplosionen af det såkaldte flower power-musik er Dream City Burning stadig brændende kærlighed til musikken, stemningen, gang i den og fællesskabet.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Søren Berlev – bag trommerne

 

Med deres erfaringer fra bl. a. Burnin Red Ivanhoe, Gasolin og Young Flowers blev publikum inviteret til flyveture frem og tilbage ud i den danske rockhistorie med dens særlige poesi og rå drive af de fire aktive herrer, der selv blev stjerner, da det hele begyndte.

Det var en spændende aften, med en blanding af gamle kendte og mindre kendte numre. Et nostalgisk møde, der selvfølgelige sluttede af med ”Herfra hvor vi står”.

Koncerten var arrangeret af Musikforeningen No Name, og Musikhuzet i Rønne i fællesskab.

Seneste artikler

Fik du læst?