Pragtværk om Berlin – til alle elskere af den tyske hovedstad

VINTERLÆSNING: Sinclair McKays “Berlin – liv og tab i byen, der formede 1900-tallet – er et must for alle, der elsker denne spændende metropol, der er så tæt på os – med alle dens mange oplevelser…

Berlin – altid en rejse værd. (Foto: Finn Edvard.)

 

Jeg skal være ærlig og tilstå, at der gik en del år, inden Berlin blev et af mine absolutte foretrukne rejsemål.

Det er den til gengæld nu.

Drevet af historisk interesse gik den første rejse afsted for en snes år siden – siden er det blevet til talrige besøg i denne spændende metropol – fyldte med historie – positiv og grum – fyldt med museer, udstillinger, restauranter, ølhaver – og den helst specielle Berliner-stemning, der er skildret overalt i billedkunst, musik og litteratur.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jeg er ikke ene om den fascination: Rigtig mange danskere har i de senere år fået øjnene op for Berlin, så mange, at man noget nedladende f.eks. taler om “dansker-bydelen” Prenzlauer Berg – en skønt område i den østlige del af byen. Men hvor så mange, heraf mange danske, købte lejlighed efter murens fald i 1989, at bystyret i Berlin har måtte kræve bopælspligt for ikke at få for mange mennesketomme gader store dele af året.

Prenzlauer Berg er iøvrigt fortsat en meget attraktiv bydel med dens mange hyggelige cafeer, butikker, gader m.m.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Triumferende russiske styrker i march gennem en besejret Berlin

 

Til alle elskere af den tyske hovedstad skal der lyde en ret kraftig opfordring til at læse den engelske litteraturkritiker Sinclair McKays fortælling om Berlin, “Berlin – Liv og tab i byen, der formede 1900-tallet”.

Forlaget kalder selv værket for “den ultimative fortælling om Berlin”. Det er måske nok at tage munden lige lovlig fuld, men en ting er sikkert: Bogen er et fremragende og meget informativt supplement til egen viden om denne spændende by.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Hitlers berygtede “Førerbunker” blev fyldt op med grus og sand. En tavle markerer placeringen i Gertrud-Kolmar-Strasse, hvor der i dag er boligbyggeri. (Foto: Finn Edvard)

 

Ikke mange andre byer kan siges at have haft en mere dramatisk skæbne i 1900-tallet: Første verdenskrig, mellemkrigsårene med kultur og seksuel frihed, cabaret’er og alt andet – og så de tragiske år under det psykopatiske, nazistiske forbryderregime. Derefter byens opdeling af muren og de lidelser, den medførte.

Man kan ikke undgå at tænke på alt dette under en tur – hvad enten den foregår til fods, på cykel eller i bil i den østlige eller vestlige del af byen, hvor jeg så klart foretrækker førstnævnte, men det er naturligvis smag og behag.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Berlin – mange lidelser i 1900-tallet…

 

Der er stadig meget at komme efter for historisk interesserede, også af de mange, der fortsat er interesseret i 30’erne og 40’ernes Berlin.

Der er meget af gå på opdagelse efter – og McKays bog er noget nær et must, hvis man skal ind under huden på denne by for at forstå dens sjæl – og alt det, som berlinerne var udsat for. Skrevet i et letlæseligt sprog og med et væld af interessante oplysninger om denne spændende by – og de mennesker, der på godt og ondt har præget den.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Berlin har et stort udvalg af spændende loppemarkeder… (Foto: Finn Edvard)

 

Her er et væld af personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Der på en eller anden måde sætter den kendsgerning i perspektiv: Både nazisme og kommunisme trivedes her i byen, der dog i dag må anses for at være en af de mest frisindede og kulturelt set spændende byer i verden.

Igen.

 

Berlin – Liv og tab i byen, det formede 1900-tallet
Sinclair McKay
512 s./349,95
Lindhardt & Ringhof

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?