Det er blevet til hele ni nomineringer til årets Robert-Priser til den danske spillefilm “Krysantemum”, der er lavet af det delvist bornholmskejede Hyænefilm.

Igen i år er det blevet til flere, fornemme nomineringer til “Robert prisen 2023” til det delvist bornholmsk-ejede filmselskab Hyæne Film.
Det er for spillefilmen “Krysantemum”, der er produceret af bornholmske Daniel Mühlendorph.
Også filmen om Bamse samt “Borgen”, “Carmen Curlers”, “Dem forbandede år 2”, “Du som er i himlen”, “Esthers orkester”, “Et hus af splinter” samt “Hvidstengruppen – de efterladte” er blandt de mange nominerede til årets priser.
De nominerede
“Krysantemum” er nomineret følgende kategorier:
Årets danske spillefilm, Årets originale manuskript, Årets fotograf, Årets scenograf, Årets sounddesigner, Årets score, Årets mandlige birolle, Årets mandlige hovedrolle, Årets visuelle effekter.
Opkaldt efter Robert Jacobsen
Robert Prisen uddeles af FilmAkademiet ved et større fest, hvor repræsentanter fra den danske filmbranche hylder hinanden. Uddelingen af Robert-priserne er det årlige højdepunkt for medlemmerne og branchen. Priserne har været uddelt hvert år siden 1984, og er opkaldt efter kunstneren, der skabte statuetten, Robert Jacobsen, som også var en stor filmelsker.
Den næste prisuddeling finder sted lørdag 4. februar i Tivoli Hotel og Congress Center i København.



