.jpg)
Så snart vi er kommet til verden, bliver der glæde, når vi udbryder i en intens skrigen, ja, en gråd, der vil noget! Tårer er altså det første, der kræves af os, så alle ved, at vi er sunde og raske.
Hvis gråden udebliver, så bliver der stille i fødestuen, så er der fare på færde…
Vores kunnen på det område, som gråden er, er altså det første, vi præsterer, og som viser, hvad vi indeholder – nemlig LIV!
Hvor har jeg tit sagt til et sørgende menneske, som overfor mig beklagede, at tårerne randt: ”Græd endelig. Vi har fået vand i øjnene, for at det skal bruges!”
Jeg er faktisk sikker på, at mange af os har haft tårer i øjnene ret så mange gange her i begyndelsen af 2024. Vi fik det allerede under Dronningens nytårstale, tror jeg. Måske er der nogen, der har svært ved at indrømme det, men jeg har hvert fald fældet en tåre eller flere.
Vi kan blive rørt til tårer af mange forskellige årsager, og vi er forskellige – også på det område, som vedrører rørelse og tårer, og det må vi selvfølgelig respektere.
Tårer kan vise og betyde sorg og savn og det at være forfærdelig ked af alt mulig forskelligt. Tårer kan være et tegn på, at vi har medfølelse med et menneske.
Tårer kan være tegn på glæde!
Og der skal såmænd nok være andre sindsstemninger, som giver anledning til rørelse.
I tidligere tider var det drengene, som fik at vide, ”en stor dreng græder ikke!” Det er heldigvis et overstået stadie. Nu må vi alle gerne vise følelser på den måde, at vi får fugt i øjnene.
Følelser er blevet noget accepteret, noget naturligt. Enhver flovhed over tårer må derfor ”smides udover altanen”, som jeg engang fik sagt til en bedrøvet enke. Jeg tror, enhver forstår hvad jeg mente.
Nogen mener, at jo ældre vi bliver, des mere følelsespåvirkede bliver vi. Det kan jo vist godt have sin rigtighed. Det er, som om vi bliver lidt mere grådlabile med alderen.
Selvfølgelig er der også f.eks. TV- udsendelser, som helt bevidst appellerer til hele vores følelsesregister. Hvem bliver ikke rørt – endda til en enkelt tåre eller flere, når et adoptivbarn pludselig forenes med sit biologiske ophav i et fremmed land efter en intens og næsten håbløs søgen? Vi tuder, for det er jo rigtige mennesker, som får deres inderste ønske opfyldt, og som måske også finder ind til, hvem de er som personer, når de opdager, hvem der fødte dem! Vi har brug for at få fuldendt den historie og den bagage, som vi hver især ligger og bakser med!
Jeg har lige været til øjenlæge. Det eneste, der var galt med mine øjne, var, at de var tørre. Hvordan de var blevet det, er ikke emnet for denne klumme. Der er nok flere årsager, men fakta er, at øjnene løb i vand – uden grund og uden varsel. Det viste deres tørhed – underligt nok!
Der er nok en her og der, som har for tørre øjne – uden at de løber i vand – jeg mener, måske ville det være en gave at kunne give los og bruge det vand, der er i øjnene fra skabelsen af, til en ordentlig tudetur! Det letter, og det gavner! Gud har givet os det der vand i øjnene, er jeg sikker på!
Når tårerne og det at blive rørt har været let her i begyndelsen af 2024, har det i mit tilfælde og sikkert også i nogen andres, været synet af en kær og afholdt Dronning Margrethe, som med meget tydelige tårer i øjnene sagde: ”Må Gud velsigne jer alle sammen!”
En flot beslutning, som vores Dronning havde taget, men vi føler med hende, fordi vi kan se, at det er og har været en svær beslutning! Ikke desto mindre noget jeg beundrer hende meget for. Hvor er det rart, at hun får lov til at se sin søn efterfølge sig og høre alt det gode, vi ellers først ville sige efter hendes død!
Vi glemmer heller ikke aldrig vores kommende konge Kong Frederiks oprigtige og talende tårer, da hans kommende Dronning Mary kom ind i Domkirken til deres bryllup!
Hvor skønt at de kongelige viser, at de er mennesker ligesom dig og mig, og at det hverken er flovt eller pinligt, at de viser følelser!
Vi har også eksempler i Bibelen, hvor der er gråd og massevis af tårer.
Bibelen er såre menneskelig og samtidig helt og fuldt guddommelig!
Salme 6 i Det Gamle Testamente beskriver en person, som er dybt ulykkelig: ”Mine suk udmatter mig, hver nat væder gråden mit leje. Min seng er våd af mine tårer. Mit øje er sløret af sorg.”
Profeten Jeremias kap. 9: ”Tårer strømmer fra vore øjne, flyder fra vore øjenlåg!”
Profeten Jeremias kap. 31: ” Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren!”
Fra Ny Testamente: Apostlenes Gerninger kap. 20: ” Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser, som har ramt mig,” og senere: ”Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham.”
Også Jesus græd. Han græd over Jerusalem. ”Da han kom nærmere og så byen, græd han over den!”
Og da hans ven Lazarus var død, græd Jesus. Jeg tror mest over de mennesker, som ikke troede på en opstandelse fra de døde, og Lazarus fik livet igen.
Vi har altså lov til at vise følelser. Vi har lov at tude, når det er naturligt for os. Det skal ikke være krokodilletårer, som er udtryk for noget kunstigt, men Gud har skabt os med følelser! Og vi skal være der for de sørgende og græde med dem, siger Bibelen et sted!
Det sker også, at vi må sidde der sammen med den dybt ulykkelige og være med til at tørre hendes eller hans tårer og hjælpe dem til at se, at der er håb forude. Måske skal vi bare sidde og holde om og holde af?
Gud velsigne jer alle på denne historiske dag, hvor vi alle sidder klinede til fjernsynet eller står i folkemængden og følger et kronskifte.
Tak til Gud for Dronning Margrethe og tak til Gud for vores nye Kong Frederik og Dronning Mary!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
.gif)
