 (1).gif)
Har vi lov til at glæde os i en verden, hvor lidelse er dagligdag for alt for mange mennesker? Her er et referat af min sommerferie læsning.
Jeg fandt en bog, som jeg stadig er i gang med at læse som e-bog fra biblioteket:
”Glædens bog – fang lykken i en turbulent verden”
En samtalebog mellem Desmond Tutu og Dalai Lama og forfatteren Douglas Abrams.
De tre satte som mål, ”at bogen skulle handle om glæden i mødet med livets uundgåelige lidelse og ikke være en abstrakt eller ambitiøs teori om glæden, og hvordan kan man fastholde glæden
i de vanskeligste øjeblikke i livet og ikke blot når alt er bare super.”
Desmond Tutu, sydafrikansk ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist (død 26. dec. 2021) verdenskendt for sin ikke-voldelige modstand mod Apartheid, og sin ledelse af den såkaldte ”Sandheds-og forsoningskommision”, hvor bødler og ofre mødtes og talte ud med hinanden.
Dalai Lama, den øverste åndelige leder af tibetanske buddhisme.
Begge kendt med lidelse i allerhøjeste grad og dog fortalere for glæde – virkelig glæde. De ved begge, hvad de taler om, og de har nogle meget udfordrende, men, som jeg ser det, rigtige synspunkter, hvad angår glæde trods lidelse.
Desmond Tutu minder om de forfærdelige smerter, en fødende kvinde må opleve, og den ustyrlige glæde, som hun erfarer, når så barnet er født.
Ærkebiskoppen siger: ”Da jeg talte om mødre og fødsler, forekommer det mig, at det var en smuk metafor for, at intet smukt kommer uden et mål af lidelse. Det kan ikke være anderledes. Det er sådan, vores univers er indrettet, og han fortsætter:
”Smerterne kan være så voldsomme, at du end ikke har evnen til at se dette. Det er vigtigt, at man ikke føler sig skyldig. Vi har ikke kontrol over vores følelser. Følelser er noget, der kommer spontant.”
”Hvordan kan erfaringen af glæde gå lige fra glædestårerne ved en fødsel til en ukontrollabel skraldlatter over en vittighed til et roligt tilfreds smil under meditation? Glæde synes at dække hele dette emotionelle spektrum.”
”Jo mere vi heler vores egen smerte, desto mere kan vi fokusere på andres. Jo mere vi fokuserer på andre, desto mere glæde oplever vi, og jo mere glæde vi oplever, desto bedre kan vi bringe glæde til andre.”
”Meningen med livet er at være et reservoir af glæde, en oase af fred, en sø af sindsro, som kan strømme ud til alle mennesker omkring. Glæde er smittende.”
Forskellen mellem de to kloge mænd – en repræsentant for kristentroen og den buddhistiske åndelige leder af Tibet, formidlet af en jødisk forfatter – er nem at sanse, men venskabet mellem dem er stærkt, og respekten for hinanden er stor. Ja, kærligheden til hinanden er mærkbar.
Meget er de enige om, men ærkebiskoppens kommer altid med medfølende ord om, at vi ved Jesus Kristus er befriet fra skyld, og at vi alle er på vej. Vi er elsket, som vi er – også når vi ikke er nået i mål.
Dalai Lama taler om livet som den skole, hvor vi hele tiden skal udvikle os, og at livet består simpelthen i at lære at undgå de destruktive følelser og udvikle de positive.
Desmond Tutu taler om vigtigheden af at acceptere omstændighederne, som de er, for hvis der er omstændigheder, som du ikke kan ændre, så er det ingen nytte til at hamre hovedet ind i en mur: Det får man bare hovedpine af.
Han siger: ”Du er skabt med henblik på fuldkommenhed, men du er endnu ikke fuldkommen. Du er et mesterværk under udarbejdelse.”
Glæden ligger som et grundlag i ens liv, og som kristne drejer det sig jo om visheden om, at jeg er elsket, som jeg er – ikke på grund af mine gode gerninger, men fordi Gud igennem Jesus Kristus har vist mig sin barmhjertighed og sin evige kærlighed.
”Hvordan håndterer du så bekymringer, søvnløshed og søvnløse nætter”, spørger forfatteren.
Desmond Tutu: ”Jeg tænker på de mennesker over hele kloden, som også ligger vågne og ikke kan falde i søvn.”
Og forfatteren konkluderer: ”Det at tænke på andre og huske, at han – Tutu – ikke var alene, mindskede hans mismod og hans bekymringer, så han kunne slippe sig selv og bede en bøn for andre i stedet.”
”At tænke på andre i en lignende situation eller måske i en værre situation, men som har overlevet, og som det måske endog er gået godt. Det er en stor hjælp at se sig selv som en del af et større hele.”
Tutu: ”En tibetansk talemåde siger, at modgang kan forvandles til gode muligheder.”
Forfatteren: ”Hvordan er det muligt at opleve glæde i tider med lidelse og modgang?”
Svar: ”Selv en tragisk situation kan blive en mulighed. En tibetansk talemåde siger, at det i virkeligheden er de smertelige oplevelser, der kaster lys over glædens natur. Det gør de ved at sætte gode oplevelser i skarpt relief.”
Til Tutu: ”Da I fik jeres frihed, følte I jer virkelig lykkelige. Men den nye generation, som er født efter apartheid, kender ikke den sande glæde ved frihed og beklager sig mere. Det er lidelsen, som får en til at værdsætte glæden.”
Tutu: ”Du vil blive overrasket over glæden i samme øjeblik, du hører op med at have for meget fokus på dig selv. Selvfølgelig må du fokusere noget på dig selv, for der står i Bibelen: ”Elsk din næste som dig selv”, men du må længes efter det bedste for den anden, ligesom du ville ønske det bedste for dig selv.”
”Glæde kan være i os – ikke bare på trods af modgangen, men også pga. hvad modgangen har gjort for os.”
Tutu: ”Nelson Mandela sad i fængslet i 27 år. Han kom ind vred og aggressiv. Da han kom ud, havde hans lidelse hjulpet til at udvikle ham. Hvor de troede, at det ville knuse ham, hjalp det ham. Det hjalp ham til at se tingene fra modpartens synsvinkel”-
Bogen være hermed anbefalet.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
