.jpg)
Der er stor opstandelse i Aabenraa: En mand vil hænge en fiskefilet op på en husmur, og kunstværket har allerede skabt stor debat.
Manden bag fiskefileten hedder Torben Ribe, og måske han skulle have forsøgt sig dér i byen, for i Aabenraa er hans kunststykke ikke just blevet modtaget med taktfast bifald. Tværtimod, enkelte byrådsmedlemmer mener, at fiskefileten skal køres på forbrændingen i stedet for at indgå som en del af byens udsmykning.
Dagbladet Information bruger meget krudt på sagen, og bladets kunstredaktør har sat fiskefileten i kunsthistorisk perspektiv i en længere redegørelse.
Kunstneren selv glæder sig over, at fiskefileten har skabt debat, og den handlende, der driver forretning fra ejendommen, hvor fiskefileten skal hænges op, gnider sig i hænderne. Man er vel jyde…
Men man må vel forstå det således, at bare noget skaber debat, så har kunstværket været en succes.
På samme måde har en tyveknæ…, æh, kunstner, scoret over en halv million kroner. Pengene var venligst udlånt af kunstmuseet “Kunsten” i Aalborg og skulle anvendes af en mand, der hedder Jens Haaning, og som stort set ingen havde hørt om, før han narrede de mange penge fra en, må man sige, naiv museumsdirektør i Aalborg.
Han havde planer om et eller andet med at udstille en glasramme med nogle penge, og de penge fik han derefter stillet til rådighed af museet.
Helt nøjagtigt 532.549 kroner.
Da han havde fået pengene, skiftede han mening med det aftalte kunstværk og lavede et andet, som han opkaldte efter et gammelt Steve Miller-nummer fra 1976, , “Take the money and run”. Og det gjorde han så.
Et nummer i bedste Olsen Bande-stil, der naturligvis har vakt moro ud over landets grænser. Skide smart, Egon!
Knapt så meget morer de sig på museet i Aalborg, hvor den rundhåndede direktør nu har politianmeldt kunstneren, der imidlertid ikke selv mener, at der er tale om tyveri. Han taler i stedet om, at museet via de forsvundne penge har fået så megen debat og interesse, at det må gå lige op. Han vil i alt fald ikke friviligt betale pengene tilbage, og bid spids på, at det heller aldrig sker.
Forude venter en længere retssag, og hvis han til sidst blive dømt, kan han erklære, at han har brugt pengene – og hvad så? Han siger selv, at pengene er faldet på et tørt sted, så der er nok ikke meget at komme efter, hvis, hvad man må formode, retssagen falder ud til museets fordel.
Og et kunststykke mere: Man har tidligere hørt om en kunstner, der udstillede en guldfisk i en blender, og som man dermed kunne kværne til – nåh ja, plukfisk, hvis man havde lyst til det.
Også et kunststykke i form af en portion afføring i en konservesdåse, udstillet på Herning-museet HEART, er der flere, der har fået tiden til at gå med at diskutere. Bl. a. museets direktør, der iltert forsvarede den udstille dåse med, at når den provokerede – så måtte det været kunst.
Godt så.
Så har jeg et tips til ukendte og forarmede kunstnere:
Lav et værk bestående af ingenting. Absolut ingenting. Nothing. Nada. Rien.
En bar væg og et diskret skilt nederst: “Nothing”.
Og kræv 350.000 kroner for kunstværket af kommunen eller museet.
Så kommer der gang i sagerne: Rasende lokalpolitikere, en pensioneret landbetjent og en reaktionær tandlæge: “Hvad f…er meningen?? Skal det være kunst???
Svaret kommer omgående fra kunstneren og museumsdirektøren, der står for købet:
“Man skal se værket i det perspektiv, at beskueren overvældes med sanseindtryk, en redundering fra den store farvepalet til meninger fra konversationernes overflod, der fremkalder polystressende faktorer. Overfor dette virker “Nothing” fantasiskabende, betragteren kan meditativt danne sine egne sans indtryk af værket, så at sige skabe sit eget kunstværk og lade det forblænde det indre univers. Man skal se “Nothing” som et visuelt tidsbillede af et indholdsløst samfund, hvor penge og magtbegær har jaget lystbetonede aktiviteter som trommedans og styltegang på flugt. Og værket har i den grad skabt debat og interesse, og så betyder købssummen, ehhh… ingenting…!”
Eller noget andet nonsens, som skal camouflere noget, som alle kan skabe.
Og så er det jo ingen kunst…
PS : Sjovt nok er offentligheden altid på nakken af offentlige myndigheder, når de udtaler sig i et sprog, som ingen forstår. Indtil nu har kunstnere undveget den kritik, og dét er i alt fald noget af en kunst. Sagt i al skæmtsomhed, naturligvis.
God weekend!
.gif)
