Nexø Kajakklub får støtte til shelter-projekt

Nexø Kajakklub har fået 60.000 kr. fra Nordea-fonden til projektet Shelter Bornholm, der vil bidrage til at skabe flere primitive overnatningsmuligheder for inriggere, kajakroere, vandrere og cyklister langs kyststrækningen på Bornholm.

Nu kommer der flere shelters på Bornholm.

 

”Støtten fra Nordea-fonden er alfa og omega. Den skal gå til at finansiere fremstilling og opsætning af 10 nye kystnære shelters, ét i Hammerhavn og de øvrige fordelt på nordøst- og sydkysten. Shelterne vil ligge i forbindelse med kyststien, så alle kan komme til dem,” fortæller Hans Ketil, initiativtager og tovholder for projektet i Nexø Kajakklub.

”Det er Bornholms fire kajakklubber, der er gået sammen om og er initiativtagere til shelter-projektet, men shelterne stilles til rådighed for alle. Vi kan se der er et alment behov. Sidste år var første sæson med shelters på dele af kyststrækningen, og de er blevet brugt meget. 825 personer har overnattet i det syv eksisterende shelters. Brugerne kommer fra øen, resten af landet, og særligt Tyskland og Sverige. Der har været et vældigt pres på shelterne pga. corona-krisen, og flere er gået forgæves. Der er flere, der bevæger sig ud i naturen, så vi tror på, at det er et behov, der vil vare ved,” siger Hans Ketil.

Børnene blomstrer

Nordea-fonden støtter fællesskabsorienterede projekter og aktiviteter, som skaber gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. I 2021 har fonden særligt fokus på at støtte projekter, der har fokus på at få flere ud i det fri og får flere børn til at blomstre.

”Nordea-fonden har et almennyttigt formål, og derfor er det vigtigt for os at bakke op om initiativer, som styrker det lokale fællesskab. Vi håber, flere lokale foreninger og andre almennyttige organisationer har lyst til at søge vores lokalpulje,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

Lokalpuljen er på 30 mio. kr. og kan søges hele året rundt. Foreninger og andre nonprofit organisationer kan søge op til 100.000 kr. i støtte, og i alt forventes det, at mere end 1.000 lokale projekter får støtte fra Lokalpuljen i 2021.

Seneste artikler

Fik du læst?

Søndagens gudstjenester

  Aa Kirke 9:00: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Skt. Peders Kirke 10.30: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Allinge Kirke 10.30: Familiegudstjeneste for børn og

Læs mere »