De sidste uger har været fyldt af opfordringer til at vælge. Tirsdag går det løs. Der er valg til kommunalbestyrelser og til regionerne.
Nogen af os har fulgt godt med, og vi har vores meninger om, hvad der vil være bedst for den del af landet, hvor vi bor. Andre vælger sofaen.
At vælge betyder at tage stilling. Det er at beslutte sig. Nogle gange gør vi det spontant. Andre gange er vores valg meget velovervejet.
Ofte vælger vi med stor tvivl i sindet, for hvem er vi, at vi kan vurdere, om alle de mange løfter er valgflæsk, eller om der virkelig vil komme den forandring, som bliver lovet.
Nogle løfter er simpelthen for nemme at gennemskue. Det, der bliver sagt, er simpelthen for urealistisk og bliver umuligt opfyldt.
At vælge har med tillid at gøre. Derfor vælger vi ikke ud i den blå luft. Vi ser mennesker an. Stoler vi på den opstillede, kender vi personen som troværdig og god, så forestiller vi os, at det ikke er helt tosset at sætte en stemme på vedkommende.
Vi vælger ikke blot, når plakater med alskens pæne og smilende ansigter lyser op i gadebilledet.
Livet består af mange slags valg. Ja, hele ens dag er fyldt med valgmuligheder.
Ikke at vælge at gøre noget er også et valg. Jeg kan få det, som filosoffen Søren Kierkegård skriver:
”Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse. Jeg gider ikke gå, det er for anstrengende. Jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig op igen, og det gider jeg helle ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke.”
Det kræver beslutsomhed og mod at gøre noget. ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”
At vælge er at bevæge sig ud på dybt vand. Det kan være skræmmende, men når du kan bunde igen, mærker du, at du har udviklet dig. Du mærker, du lever livet.
Der er en risiko ved at vælge, men det modsatte er katastrofalt. Det at lade stå til skaber kun noget dårligt for en selv og for andre med. At undlade at vælge betyder man taber sig selv.
Risikoen for at tage fejl i ens valg bliver man nødt til at tage. Vælger man at være passiv, sker der noget fatalt hos en selv.
Det er ligesom muskler, som ikke bliver brugt. De forsvinder, og trætheden melder sig, og så kommer man ingen vegne. Så er man for alvor blevet sofavælger. Så er man gået i stå. Det er godt at hvile sig, men hvis det betyder, at man ikke kommer ud af stedet, så bliver tilværelsen tom og ligegyldig.
Vi er skabt til at være igangsættere. Skabt til at kreere, ja, skabt til at fortsætte det skaberværk, som Gud Herren var den første, som gjorde så godt.
Bibelen opfordrer os – nej, befaler os at vælge, hvem vi vil tjene. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvem vi har som grundlag for vores iværksætteri.
I Det Gamle Testamente møder vi Josva. Han stod for at skulle vinde mere land, derfor stod han overfor store beslutninger. Hvordan skulle han gribe det an?
Han blev først mindet om, hvordan Gud Herren havde hjulpet dem, der var før ham, men også hvordan de havde meldt sig under de forkerte faner og valgt at tjene afguder og magtgale mennesker.
Gud Herren sagde: ”Hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden.” Josva penslede ud, hvordan de før havde valgt at følge afguder, og at det ikke havde ført noget godt med sig. Det endte godt.
Folket sagde til Josva: ” Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde.”
Så rejstes der en stor sten til vidne om, hvad de havde besluttet. Du kan læse det hele i Josva kap. 24.
Efter et valg er der et før og et efter. Det gælder alle livets forhold – absolut ikke bare efter de kommunale valg, som vi nu står overfor.
Vi står dagligt i vigtige valg. Hvem er det, vi vil være ambassadører for? Det gode? Den gode? Det onde? Den onde?
I lørdagens udgave af Kristeligt Dagblad siger forpersonen for Folkekirkens Nødhjælp Marianne Hoff Andersen:
”Når vi står overfor en uretfærdighed, vil vi så vælge tilgivelsen eller gengældelsens vej?”
Vore valg afspejler, hvem vi gerne vil tjene. Hvem er det, vi gerne vil præges af? Hvem er det, vi gerne vil inspireres af?
Er vi villige til at gå imod strømmen og udvise den kærlighed og barmhjertighed, som Jesus var og er et levende eksempel på?
Vi bliver ikke nødvendigvis populære af at gøre eller mene det, han stod for. Han blev myrdet på grund af sine ord og kærlighedsgerninger.
Det sker måske ikke for os, men Gud give, at vi tør gøre bare lidt, som han gjorde – inspireret af Hans Hellige Ånd – kærlighedens og sandhedens Ånd.
Vores verden lige nu har i den grad brug for, at vi vælger rigtigt. Jesus viste os vejen. Jeg spørger mig selv: ”Har jeg i alle ting ham som mit pejlemærke, mit fyrtårn?
Hans tilgivelse er der altid til mig, men at følge ham efter er mit mål og meningen med mit liv. Jeg må hver dag vælge, at jeg vil tjene Jesus i alt, hvad jeg vælger at gøre.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
