KONFIRMATION: 65 pct. af de unge på Bornholm lod sig konfirmere i 2025, hvilket placerer kommunen tæt på landsgennemsnittet.
Hvert forår trækker tusindvis af unge danskere i hvide kjoler og mørke jakkesæt. Men stadig færre gør det, og faldet er langtfra jævnt fordelt. På Bornholm blev 235 unge konfirmeret i 2025, svarende til 65 pct. Det viser en ny kortlægning fra Lavendla.
Kortlægningen peger på, at det særligt er i og omkring de større byer, at de unge vender konfirmationen ryggen, mens traditionen holder stand i landkommunerne. Bornholm befinder sig tæt på det nationale gennemsnit, men tendensen går i samme retning overalt, mener Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.
“Vi ser et tydeligt mønster, hvor konfirmationen i storbyområderne fylder mindre hos de unge, mens det fortsat er en naturlig del af de unges liv i landkommunerne. Fravalget af kirkelige traditioner i storby-kommunerne kan skyldes en øget individualisering i de unges liv”, forklarer hun.
Fyn og Jylland topper, mens storbyerne ligger i bund
Markante forskelle
På landsplan konfirmeres 64 pct. af de unge, men gennemsnittet dækker over markante forskelle. I Jylland konfirmeres 72 pct. af de 13-15-årige. På Sjælland er det 54 pct.
I toppen finder vi Morsø (87 pct.), Jammerbugt (81 pct.) og Skanderborg (81 pct), som alle er jyske kommuner. Men også på Fyn er raten høj: Nyborg og Nordfyns ligger begge på 78-81 pct, på niveau med de jyske kommuner.
I bunden ligger Ishøj (24 pct), Brøndby (33 pct.) og Albertslund (33 pct.), alle tæt på København (42 pct.)
Tydeligt mønster
Danmarkskortet tegner et tydeligt mønster, og det overrasker ikke Henriette Rendbæk. Ifølge hende hænger forskellene sammen med flere forhold: befolkningssammensætningen i kommunerne, øget kulturel diversitet, andre religioner – og en tendens til mere individualisering i de større byer.
“I byerne ser vi en mere forskellig sammensætning af mennesker , der helt naturligt påvirker, at danske kirkelige traditioner fylder mindre. Samtidig oplever vi, at unge i og omkring storbyerne i højere grad træffer individuelle valg. Det står i kontrast til landkommunerne, hvor konfirmationen i højere grad fortsat spiller en vigtig rolle som fælles begivenhed”, siger Henriette.
Hun forventer ikke, at kløften mellem land og by bliver mindre foreløbig.
“Jeg tror, vi vil se den samme tendens de næste mange år, at flere og flere i byerne vælger konfirmationen fra, mens man i de mindre samfund på landet fortsat følger traditionen. På landet eksisterer der stadig en forventning om, at man bliver konfirmeret, som ikke på samme måde findes i byerne”.
Nye traditioner
At færre unge vælger konfirmationen betyder ikke, at behovet for at markere livets store overgange er forsvundet. Henriette Rendbæk har et bud på, hvad der træder i stedet.
“Behovet for at blive fejret og for at høre til et fællesskab forsvinder ikke, det ændrer bare form. Vi ser flere og flere unge, der markerer overgangen til voksenlivet med en rejse, en stor oplevelse eller en nonfirmation, hvor fejringen er i centrum uden den religiøse ramme. Festen og fællesskabet er der stadig, det er bare ikke længere givet, at man vælger de kirkelige rammer”.
