Vi gør det hele tiden – igennem hele vores liv. Det er en del af selve livet. Vi tager beslutninger, og det bliver vi nødt til – simpelthen.
Livet består af beslutninger.
Vores store dansker filosof og teolog Søren Kierkegaard (1813-1855) giver meget rammende udtryk for den usikkerhed, vi stiller os midt i, når vi skal beslutte et eller andet, som vil være afgørende for vores liv.
Han skriver:
”At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste livet.”
”For Kierkegaard er livet ikke noget, der blot skal tænkes, men noget, der skal leves og formes gennem beslutninger.” Citat fra Pia Søltofts bog til ledere, om hvad ledere kan lære af Kierkegaard.
Der ville ingenting ske, hvis vi bare hver især blev siddende i lænestolen og stirrede tomt ud i luften.
Der er en risiko ved at leve, men det er skæbnesvangert, om vi lader stå til og ikke tør livet!
Vi kan frygte for at tage de forkerte beslutninger, men har du tænkt over, at det er vores beslutninger dårlige eller gode, som er bestemmende for vores livsvej.
Tænker du tilbage, så er der nok ting, du fortryder, men du fik noget værdifuldt selv gennem de forkerte ting, der skete – måske fordi du tog fejl.
Mark Twain har ret, når han skriver: ”Gode beslutninger kommer af erfaring. Erfaring kommer fra dårlige beslutninger.”
Det kan således absolut hjælpe os at tænke på, at vores forkerte beslutninger ofte har givet os den livserfaring, som vi kan bygge videre på, og som vi kan bruge i vores forhold til vores medmennesker. Måske er vi mere overbærende og forstående overfor andre, som træder forkert i spinaten, når vi selv har erkendt, at meget kunne vi have gjort bedre.
Vi opdager/ erfarer, at vi er alle i samme båd.
Andre kan måske desuden spejle sig i os og vores forkerte valg og måske lære mere af os, end vi tænker og tror.
Selvfølgelig er det bedst, vi handler ret og rigtigt efter meget velovervejede beslutninger, men er der ting i vores fortid, som vi fortryder, så lad os bruge det til noget positivt.
Vi har ikke lov til at trampe på os selv. Det er en negativ vane at tale dårligt til os selv.
Jeg ved desværre, at jeg selv tit har forsyndet mig på det punkt.
Realistiske må vi være, men ikke tåbelige.
Gud har aldrig ønsket, at vi skal hænge med hovedet. Hans komme til jord i Jesus og hans lidelse, død og opstandelse betyder jo, at jeg går fri.
”Så er der nu ingen fordømmelse for den, der er i Kristus Jesus”, skriver Paulus i Romerbrevet kap. 8 vers 1
Og endnu stærkere:
”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2. Korintherbrev kap. 5 vers 21.
Det er en guddommelig udveksling, som løfter os op og igennem alle dårlige beslutninger ind i en fred og en glæde, som overgår al forstand.
Vi kan fortryde meget i vores liv, men smid det over på Jesu kors og sig Gud tak for den gave, det er, at Jesus betalte for vores fejlagtige beslutninger og al vores venden os bort fra Guds vilje.
Det sidste kalder Bibelen for vores synd overfor Gud.
Jeg mødte engang et menneske, som nævnede, at han aldrig gik til gudstjeneste, for ”de taler hele tiden om synd”.
Jeg blev ked af det.
Jo, Bibelen taler om, at vi er syndere, og det er vi, og derfor taler vi også om det i gudstjenesten, men vi taler aldrig om synd uden også at forkynde, at vi er elsket og tilgivet af Gud.
Guds tilgivelse slår alt, og er du bevidst om, at det også gælder dig, så har du en langt større grad af frihed til at leve livet i den tryghed, at du er elsket uanset hvad.
”Livet leves forlæns, men forstås baglæns.” Citat fra Søren Kierkegaard. Det understreger, at vi er nødt til at træffe beslutninger og leve livet, mens det sker, uden at kende konsekvenserne på forhånd.
Jeg lærer mig selv at kende, når jeg ser tilbage, og det er ikke ilde, hvis man kender den frelser og Herre, som Jesus er og vil være for mig nu og fremover.
Jeg behøver ikke at frygte for dommedag.
Dommeren har taget skyldnerens plads. Det er fornuftsstridigt, men frisættende og sandt.
Den norske præst og forfatter Karsten Isachsen skriver:
”Mange mennesker går rundt og tror, at det vil gå godt til sidst, at Gud vil se gennem fingre. ”Jeg har gjort det så godt, som jeg kunne. Gud undskylder mig sikkert!”
Nej. Det gør han ikke. Der er en værdi i verden, som ikke devalueres, hverken nu eller senere. Det er en negativ værdi. Det er din synd. Er Gud så smålig og nærig? Gemmer han på det onde? Nej, men han er min brors vogter. Det er det simple svar.
Derfor undskylder Gud dig ikke. Han gør noget helt andet – tilgiver. Han lader ikke, som om du ikke har begået fejl. Han regner med fejlen og elsker dig alligevel. Fejlen tilgiver han. Den er din. Skylden er din alene. Men se: Gud tilgiver.”
Du og jeg kan derfor gå ud i hverdagen med en tryghed, som giver frihed til at leve livet med glæde og i fred for mine egne fordømmende tanker.
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
