
I dag vil jeg gerne dele med jer, hvad jeg torsdag læste i bogen ”I dag er Gudsdag!”
Wilfred Stinissen – en svensk katolsk munk (1927 – 2013) udtrykker hovedbudskabet i Bibelens evangelium således:
”Hvis vi skulle udtrykke evangeliet med nogle få ord, ville nogle måske sige, at det først og fremmest handler om omvendelse, andre, at det vigtigste budskab er, at vi skal elske hinanden. Mange andre alternativer er mulige. Selv ville jeg som en sammenfatning af hele evangeliet foreslå disse ord af Jesus: ”Faderen selv elsker jer.” Johannes evangeliet kap. 16 vers 27.
Stinissen fortsætter:
”Hvis du ved, at Faderen selv elsker dig, hvis du ved det med hele dit væsen, så har dit hjerte fundet sit hjem. Så handler evangeliet ikke om, at du skal gøre det ene eller det andet. Det gælder kun om at stole på ham og tage imod hans kærlighed.”
Så vidt Wilfred Stinissen.
Det sætter mig fri. Fri for fordømmelse af mine manglende gode gerninger. Fri for min egen foragt af mig selv, og af hvad jeg formår eller ikke formår.
Understregningen af, at kristentroen drejer sig ikke så meget om, hvad jeg kan udrette, men at det hele består i modtagelsen af Guds kærlighed til lige netop mig, er frisættende.
Jeg ved jo ikke, om du har det på samme måde, men lige nu er det budskabet, som gør mig glad og tryg.
Jeg må have lov til at hvile i troen på, at jeg er elsket – ikke af hvem som helst, men af den gode Gud, som kender mig og mine svigt, men som på trods af alt det, jeg ikke formår. elsker mig betingelsesløst.
Tilværelsen er fyldt med krav og forventninger til os. Verden omkring os, samfundet venter, at jeg handler. Det kan være stressende bare at tænke på det.
Selvfølgelig er budskabet ikke, at jeg ikke skal yde mit bedste. Selvfølgelig er det nødvendigt og godt at være med i opbygningen af et godt samfund. Selvfølgelig er jeg som kristen også kaldet til at være en discipel af Jesus. Selvfølgelig kan hverken du eller jeg bare sidde på vores sofa og gøre ingenting, hvis du ellers formår at gøre noget.
Det er dog befriende, at i Guds øjne er vi værdifulde uanset vores bestræbelser og manglende initiativer.
Guds mening om dig og mig er, at vi er elsket, som vi nu engang er, eller som vi nu engang har det.
Det sætter mig fri til på en helt anden måde at elske mine medmennesker og betyde noget for dem, uden at jeg skal føle det som en nødvendig præstation.
Kristentroen er frisættende fra åndelig præstationsformåen. Helligåndens virke i mig kommer til udtryk, når jeg holder op med at tro, at jeg skal gøre og gøre og gøre så og så meget i min egen kraft. Hvis vi tror, det er kristentro, så tror vi fejl.
Budskabet om at jeg er elsket – at Faderen elsker os – er måske begrundelsen for, at Paulus får svaret fra Gud, da han har en eller anden sygdom, som ikke er forsvundet, selvom han har tryglet Gud gribe ind.
Gud svarede ham: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” 2. Korintherbrev kap. 12.
Paulus skriver, at han derfor er stolt af sin magtesløshed, og så nævner han alverdens problemer, som han ellers havde.
Hvordan kan man være stolt eller glad midt i det svære, som rammer en?
Måske fordi så bliver verden sat i et andet perspektiv. Mange giver udtryk for, at de pludselig så sig selv og andre i et helt andet lys, når der var modgang, sygdom eller andet plagsomt. Ikke at man kunne have undværet alt det svære. Vi må have lov til at ønske og bede om hjælp fra Gud til det, som plager os.
Det kan synes, at vi kan opleve Gud som tættere på os, når livet gør ondt. Vi bliver måske også mere åbne for, at andre kan få lov til at bede for os, hjælpe os, elske os.
Når alt går godt, så kan vi være meget lukkede for andres hjælp og indgriben i vores liv. Selv det dårlige kan blive til en skjult velsignelse, hvor meget vi end ville ønske, at alt var godt.
Gud sender ikke andet end kærlighed ind i vores liv. Han sidder ikke i sin høje himmel og tænker: ”Hvad skal jeg nu plage den og den med, så de kan blive mere bevidste om min eksistens.”
I vores verden er vi forgængelige – vi ser vores kroppe ældes og svækkes. Det sker også, vi roder os ind i ting, som skader os på kort eller lang sigt. Omkring os sker der meget, som kan ryste os og give os angst og en forfærdelig usikkerhed. Jorden er ikke et paradis.
Guds svar til os er: ”Du er elsket – uanset din situation. Jeg slipper dig ikke eller forlader dig. Oplever du ikke, at jeg er nærværende, så er jeg alligevel hos dig – midt i alle dine trængsler. Frygt ikke. Du er elsket!”
Med det i hjertet kan vi gå ud i den verden, som nu engang er blevet vores og sprede den kærlighed, som Gud har givet os at give videre til dem, vi møder.
Livet er vidunderligt og træls på engang, men vi er ikke alene. Gud er med os, og han sender utallige engle til os i form af mennesker, som opmuntrer os og hjælper. Måske kan vi også en gang imellem være en kærligheds engel for en anden, som har brug for et smil – lidt hjælp, lidt opmuntring.
Glædelig søndag til alle.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst

.gif)

















