Mistænkt for spritkørsel: Kørte ind i stengærde

En borger ringede torsdag kl. 01.51 til Bornholms Politi og oplyste, at en polsk registreret bil var kørt ind i et stengærde på Svanekevej i Østermarie.

Personerne i bilen havde derefter forladt stedet i en taxa.

Vagthavende fik kontakt til taxaselskabet, der oplyste, at personerne var blevet kørt til en adresse i Østermarie. En patrulje kørte derfor til adressen, hvor de traf føreren af bilen, en 23-årig polsk mand, som de skønnede påvirket af alkohol.

Den 23-årige mand blev derfor sigtet og anholdt, hvorefter kan blev kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af en blodprøve.

Seneste artikler

Fik du læst?

Fik konfiskeret kniv

  POLITI: I forbindelse med Toldstyrelsens kontrol ved færgen fra Sassnitz blev føreren af en personbil fundet i besiddelse af en kniv uden anerkendelsesværdigt formål.

Læs mere »