FOR BØRN: Syng sammen i kor, gå på fuglejagt med tre unge fuglenørder på Nexø Sydstrand eller lav science fiktion mad i det Levende Køkken. Kommunen præsenterer sommerens program med kunst- og kulturcamps for børn i alderen 9-12 år. Tilmeldingen til kulturaktiviteterne er åben nu, og man kan tilmelde dig sommerens idrætsaktiviteter fra medio juni.
For femte år i træk får bornholmske børn og unge mulighed for at deltage i en lang række spændende kultur- og idrætsaktiviteter i løbet af deres sommerferie. Lokale kulturinstitutioner og kunstnere inviterer til i alt 24 camps inden for kunst, kultur og natur, hvor børnene kan udforske nye interesser, møde nye venner og lære mere om deres ø.
Torsdag 13. juni offentliggør kommunen flere aktiviteter i samarbejde med DGI Bornholm, som giver børnene mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene i nye fællesskaber.
I år er der flere sommeraktiviteter end nogensinde før. Kommunen er glade for, at idrætsforeningerne og kulturinstitutionerne støtter så flot op om at give øens børn gode sommerferieoplevelser. Uanset om det er kunst, kultur, natur eller sport, er der noget for enhver smag.
Husk tilmelding
Alle tilbud er gratis og finder sted fra 1. juli til 11. august. Der er begrænsede pladser, så tilmelding er påkrævet. Det samlede aktivitetsprogram vil blive annonceret på skolernes formidlingsplatforme, kommunens hjemmeside brk.dk og DGI Bornholms hjemmeside. Kulturtilbuddene kan findes på brk.dk allerede i dag, mens programmet med årets idrætsaktiviteter vil være tilgængelig fra torsdag 13. juni.
Bondegårdsarbejde
Blandt de mange aktiviteter er der bondegårdsarbejde på Gården i Melsted, MUTE studio i Årsdale tilbyder indføring i tegning og maleteknikker, der er danse-teaterstykker samme sted, kom og vær med, lyder opfordringen. Også Svanekegaarden har tilbud til børn.
Der er drama og cirkussjov på torvet i Rønne, billedskole, hvor børnene lærer at lave papmaché sammesteds. Der foregår en masse for børn på bibliotekerne, NaturBornholm og Middelaldercentret har også mange tilbud, og man kan lære om fugle på Sydstranden i Nexø. Og der sker meget, meget mere for børn på Bornholm denne sommer.