Mindeudstilling i Gudhjem for to store kunstnere

Den 28. april i år ville kunstmaler Paul Stoltze (1922-2014) være fyldt 100 år, og den 8. januar ville billedhugger Ole Christensen (1932-2000) være fyldt 90 år. Det er baggrunden for mindeudstillingen ” Hundrede og halvfems”om to kunstnere, der var nære venner, og som begge fik stor betydning for kunstlivet på Bornholm.

Værk af Paul Stolze: Opstilling. (Foto: Stefan Asp)

De to runde dage ønsker Gudhjem Museum at markere med denne udstilling, som er kommet i stand i samarbejde med Michael Stoltze (søn af Paul Stoltze) og Marie Inoue (datter af Ole Christensen).

Udstillingen rummer et større udvalg af Pauls billeder og en mindre samling af Oles måske knap så kendte formskitser, mindre modeller som forlæg til store skulpturer.

Lånt hos private

Ole Stigemo, koordinator for museumsgruppen, beskriver udstillingen sådan:

”De fleste værker af Stoltze, som vises på denne udstilling, er lånt hos en lang række private. I november sidste år efterlyste vi på vores Facebookside og gennem vores nyhedsbrev værker, som vi måtte låne til udstillingen. Vi blev overvældede af den store velvilje, vi mødte i forhold til udlån, og det var et større arbejde at vælge mellem de mange værker. Her var Michael Stoltze ind over, og vi har fået en god variation af landskabsbilleder og opstillinger, oliemalerier og grafik. Ole Christensens værker er stillet til rådighed af Marie Inoue og Skulpturparken i Olsker. Endelig har også Bornholms Kunstmuseum og en række institutioner stillet værker til rådighed. Vi er meget taknemmelige for den store interesse, der har gjort udstillingen mulig”.

Erindringer fra familie

Der er fernisering med gratis adgang lørdag 4. juni fra kl. 13 til 17 og udstillingen kan ses frem til søndag 24. juli med åbningsdage onsdag til søndag fra kl. 13 til 17 og ekstra åbent 2. Pinsedag mandag 6. juni.

Til udstillingen ”Hundrede og halvfems”” er der udarbejdet et fyldigt katalog på 66 sider med fotos af et bredt udsnit af de udstillede værker. Teksten er skrevet af Peter Tiemroth, og den består bl.a. af citater fra kunstneren, Klaus Thommesen, og fra tidligere museumsdirektør for Bornholms Kunstmuseum, Lars Kærulf Møller. Desuden indgår erindringer fra familie og andre, der har haft en relation til kunstnerne. Udstillingskataloget kan købes på Gudhjem Museum.

De brogede kunstnere

Både Paul Stoltze og Ole Christensen hørte til i den store og brogede gruppe af kunstnere, der flyttede til Bornholm i 1950’erne og 60’erne. Paul kom i 1954 og Ole i 1958, og de boede derefter på øen resten af livet.

Det var typisk for tiden, at unge kunstnere drog til maleriske egne af provinsen for at prøve lykken på landet. Nordbornholm trak i særlig grad på grund af naturen, landskabet og lyset. Der opstod et vitalt, lokalt miljø, hvor kunstnerne på ingen måde følte sig isolerede. Mange af familierne omgikkes privat, og grunden blev lagt til bl.a. Bornholms Kunstforening, Gudhjem Museum og samlingen på Bornholms Kunstmuseum.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Klokkeophæng. Værk af Ole Christensen. (Foto: Michael Stolte)

Paul Stoltze (1922-2014) markerede sig – med udgangspunkt i sine nærmeste omgivelser – som en af Bornholms fornemme billedkunstnere, der var repræsenteret på et væld af separat- og gruppeudstillinger i Danmark og udlandet. Ikke mindst når Bornholms rolle i dansk malerkunst skulle belyses.

På hjemøen er hans billeder i offentlig eje på Bornholms Kunstmuseum og på Gudhjem Museum, mens han er repræsenteret på Kobberstiksamlingen ved Statens Museum for Kunst i København med grafiske arbejder samt med oliemalerier på flere svenske kunstmuseer. Gennem årene har han desuden bidraget til adskillige udsmykninger af offentlige rum.

Kærlighed til naturen

Klaus Thommesen udtaler i kataloget om Paul Stoltze, at hans værker giver indtryk af en nær forbindelse til naturen, og man fornemmer en stor kærlighed til den. At naturen ikke kun er smuk er tydelig i malerens koloristiske indholdsrige værker.

Ved sin død i 2014 var Stoltze den sidst tilbageværende på øen af den fjerde og sidste bølge af kunstnergenerationer, der næsten gruppevis valgte at realisere sig selv på Bornholm, som dengang repræsenterede en endnu levende slutsten på den epoke i dansk kunsthistorie, der prægedes af de provinsielle kunstnerkolonier fra Skagen over Fynboerne til Christiansø og Gudhjem.

Granittens magi

Ole Christensen (1932-2000) blev som ganske ung grebet af granittens magi, når han besøgte sin bornholmske farfar, der var stenhugger og huggede brosten i Vang, og inden han blev optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole, havde han taget svendebrev som stenhugger i en alder af bare 19 år.

Han nåede fra begyndelsen af 1950’erne til sin død at udføre omkring 75 offentlige udsmykninger rundt i landet og 25 skulpturer til kunstmuseer. Hans magtfulde, naturinspirerede værker gav ham i landspressen tilnavnet ”den bornholmske granitkonge”.

Satte museet på kortet

Begrebet ”livsforelskelse” var en uomgængelig drivkraft for Ole Christensen. Stort set hele hans kunstneriske univers udspringer af ganske få grundlæggende frugtbarhedssymboler.

For Gudhjem Museum kan hans betydning næppe overvurderes. Han var drivkraften bag udvidelsen i 1990, som satte museet på kunstens Danmarkskort. I museets skulpturhave kan man se tre værker, som på bedste vis supplerer de udlånte formskitser, der vises inde på museet.