Manden i den gule trøje…

PASSION: Der findes dem, der holder med en fodboldklub for at hygge sig med vennerne om søndagen over en fadøl. Og så er der de ægte passionerede, der både elsker spillet – og en klub de elsker. Her er historien om en af de sidste…

Første gang jeg så restauratør Christian Froberg Dahl fra Ekkodalhuset iført en gul trøje, troede jeg, at manden holdt med Nexø.

For det er vel en kendt sag, at Nexøs dygtige fodboldspillere er iført gule trøjer.

Men det er der andre klubber rundt omkring i landet, der også er. F.eks. Horsens FS. Det er faktisk jyderne, der først gjorde den gule trøje landskendt, da holdet i forrige århundrede blev kendt som “den gule fare”.

Senere er det dog en anden klub – der, ret suverænt i øvrigt, har gjort den gule trøje populær i noget nær det ganske land, selv om gul jo også er farven på det svenske landsholds spilledragt. Og brasilianernes…

Den klub er Brøndby IF. Og det er den klub, Christian holder med…

Brøndby.

Bornholmske fans
Senere så jeg på Facebook, at Christian af og til hiver en anselig gruppe bornholmere med på bustur til den københavnske forstad for at se Brøndby spille hjemme på det hektiske og atmosfærefyldte Brøndby Stadion.

I dag er her plads til ca. 26.000 tilskuere, men til en kamp mod FCK i 2003 blev der registreret mere end 31.000 tilskuere.

Da Brøndby Stadion blev indviet i 1965 var der ingen tribuner og bare en simpel atletikbane omkring græsset.

Men siden Brøndby IF blev stiftet i 1964 – på baggrund af en sammenlægning mellem Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening – er det gået meget, meget stærkt…

Klubben, for det er en klub – i modsætning til rivalerne fra FCK, der er et selskab, man ikke kan melde sig ind i – har vundet det danske mesterskab hele 11 gange – senest i 2021. Kun overgået af FCK og moderklubben KB, der til gengæld har eksisteret siden 1876. De har hver vundet 15 danske mesterskaber.

Mere end fodbold
Alt dette danner på mærkværdig vis baggrund for, at Christian er blevet Brøndby-fans af Guds nåde.

Det kan siges kort – og det er ikke en kliché: Brøndby er andet og mere end fodbold: Det er samvær, som man så det tidligere, da folk elskede klubber som KB, B.93, Frem og AB. AGF og Vejle. OB og B.1909.

Man blev næsten født ind i, levede og voksede op med sin klub. Et klubskifte var utænkeligt, både for spillere og fans.

Sådan er det ikke længere – og alligevel – i Brøndby er det.

For mens FCK for store dele har tiltrukket et publikum af folk, der bare skal i Parken og ha gang i den, eller side i VIP-loungen med mad og drikke – så elsker de gule fra Vestegnen deres klub. Kender dens historie. Og kommer for at se fodbold. Og være sammen.

Fællesskabet er kerneværdi
Selv fortæller klubben:

“For Brøndby IF er fællesskabet klubbens kerneværdi, der kendetegner alt, hvad vi står for. Vores fokus på fællesskabet er tydeligt i vores dagligdag, og det gør sig også gældende i det ansvar, vi påtager os i vores sociale engagement.”

Det er Brøndby, der er fra Vestegnen, det er Brøndby, det er arbejderklubben.

Klubbens fans er socialt engagerede: Tolererer ikke racisme eller udenlandske ejere med flosset moral.

Den slags går altså ikke i Brøndby, og det er en anden grund til, at Christian er glad for den klub.

For nu skal det handle om ham.

Humørfyldte bornholmere
Som sagt: Jeg så ham flere gange på Facebook i den gule Brøndby-trøje og havde set ham med en busfuld af humørfyldte bornholmere på vej til Brøndby Stadion.

Men helt ærligt: Manden er vokset op i Jylland – på et børnehjem i øvrigt – og har i årevis boet på Bornholm.

Så…hvorfor Brøndby?

Nej, for resten – det er ikke så svært at gætte. Brøndby. Den sociale klub. Sammenholdet. Kammeratskabet. “Vi er dem, de andre ikke må lege med…”

Christians opvækst. Beskrivelsen “temmelig hård” er uden overdrivelse.

Stjerner i provinsen
Christian kan huske, da Brøndby havde sin absolutte storhedstid, der begyndte i 80’erne: Her sendte topklubben sine berømte stjerner rundt i landet i sommerferien, så de kunne hilse på og træne med en masse unger.

“Jeg synes simpelt hen, det var så fedt, at de her store fodboldnavne kom rundt i hele Danmark og gad spille med en masse børn og unge,” siger Christian, der overværede nogle af seancerne med egne øjne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

“Stjernene talte med og trænede med drengene og viste: “Se, det kan også blive jer en dag!” De var simpelt hen symboler på det positive og gode ved tilværelsen, de viste de børn de muligheder, der er. Uden snobberi og storsnuderi. Det faldt jeg for…”

Christian fortæller:
“Samtidig var der dét dér med Brøndby…du er ikke god, hvis du ikke har 10 gode medspillere bag dig, man kan kun noget i kraft af andre, det var hele den holdning, jeg godt kunne lide…”

Og se, det er jo argumenter, der er så gode, at hvis man ikke havde en favoritklub i forvejen, så var man klar til at trække den gule trøje over hovedet.

Kan lære noget
“Alle børn elsker at drible og score mål..mange af de helt små vil ikke aflevere bolden, men vil hellere klare det hele selv. Men det lærte de af de store fodboldstjerner fra Brøndby..spil bolden, sæt pris på sammenholdet og fællesskabet og løft opgaven i flok. Og se det er jo noget, man kan overføre direkte til arbejdspladserne – og måske især på ledelsesgangene,” siger Christian med et glimt i øjet.

“Mange af de mange tilskuere, der kommer på Brøndby Stadion, har måske ikke alle den mest spændende hverdag. Men så ser de frem til en herlig dag om søndagen – på stadion – med sammenholdet og kammeratskabet – et lyspunkt i hverdagen, og der er simpelt hen så god en stemning, der er et særligt Brøndby-DNA, som man måske skal opleve for at forstå det,…”

“Mr. Brøndby”
Efterhånden er restauratøren fra Bornholm blevet et ret kendt ansigt på Brøndby Stadion. En dag var der således småt med billetter og en håndfuld bornholmere var gået forgæves til Brøndby Stadion.

Det kom “Mr. Brøndby” himself, Per Bjerregaard for øre. Han ringede til Christian og inviterede til fodbold:

“Da vi kom på Brøndby Stadion til næste hjemmekamp, 70 mand fra Bornholm, var den røde løber rullet ud og Per Bjerregaard tog imod. Inden kampen blev vi vist rundt på stadion, hilste på nogle spillere – og fik en fantastisk dag…”

På udflugt
Christian elsker de udflugter, hvor rigtigt mange af vennerne – og nu tilhængere af Brøndby – følges ad til Vestegnen og ser fodbold. “For fodbold er sjovest at se sammen med andre,” som han siger.

Hvis man kender lidt til Brøndby-helten Ruben Bagger – med nr. 15 på ryggen – så undrer det ikke, at netop han var Christians favoritspiller. Ruben Bagger karakteriseres som den helt ægte Brøndby-spiller: “Anerkendt for sin dedikation og holdånd –  har aldrig søgt berømmelse, men drevet af fællesskab og at vinde med sine holdkammerater,” som man kan læse om ham.

Han var Christians favorit – så meget, at Christian i sit hjem havde nøjagtigt 15 Ruben Bagger-trøjer med nr. 15 på ryggen.

“Han var sådan en fremragende holdspiller, 100 pct. vigtig for holdet,” siger Christian.

Så populær, at der ligefrem blev udgivet en single om ham, som Brøndby-fansene jublende skrålede med på: “En Ruben Bagger – der er kun én Ruben Bagger!”

Christian fortæller en historie, der siger alt om Brøndby  – og om Ruben Bagger:

“Under coronaen var klubbens indtægter selvsagt reduceret, og klubben fremstillede nogle t-shirts, man kunne købe for at give et bidrag i en svær tid: Der blev lavet 5.000, og da jeg skulle til København nogle dage efter tænkte jeg, at jeg ville køre forbi og købe sådan een. Forgæves, de var revet væk på under 24 timer.

Så trykte klubben over 30.000, og jeg skulle igen til København og tænkte, at nu kunne jeg da få min t-shirts. Men nej…de var (og her skulle Christian til at bande) også udsolgt med det samme – så ingen t-shirts til mig.

Spændende besøg
Kort tid efter var Christian tilbage i restauranten i Ekkodalen…og der var travlt. Da en medarbejder en eftermiddag sagde til Christian, at der var en gæst, der gerne ville tale med ham, svarede Christian, at det lige måtte vente, til han var færdig med at servere.

“Min medarbejder hviskede imidlertid, at jeg sikkert ville blive glad for at se gæsten med det samme, så jeg lystrede naturligvis og fandt fem til gæsten.”

Det var Ruben Bagger!

Han sad der smilende og sagde, at han havde hørt, at jeg ikke havde fået min t-shirts, så nu var han og konen kørt forbi –  og de havde taget en t-shirt med til mig. Om det var ok, han havde skrevet sin autograf på den…?”

Christian smiler…rørt.

Passionen
Man skal vist være ægte, passioneret fodbold-fan for at forstå betydningen af sådan et øjeblik.

Men det er Christian…passioneret, han elsker den fodboldklub.

Og nu forstår jeg bedre, hvorfor manden så ofte ses i Brøndbys gule fodboldtrøje.