LITTERATUR: I Svaneke findes den skønneste boghandel i Helgolandsgade, Olivarius, med en belæst og kyndig boghandler Tina Larsen. Her giver hun gode tips til vinterlæsning…
I Helgolandsgade i Svaneke ligger boghandlen “Olivarius” – opkaldt efter Elna Olivarius, der i 1876 åbnede Svanekes første boghandel.
Indehaver Tina Larsen har en stor og spændende historie bag sig i dansk bogbranche og har i Svaneke skabt andet og mere end en boghandel. For det første er her kun kvalitetslitteratur på hylderne, for det andet er her god kaffe og jazz – og spændende mennesker at møde indenfor i den hyggelige boghandel med plads og rum til hygge og samtale. Suverænt sted i den hyggelige by og et mødested for øens litterater.
Tina udsender et nyhedsbrev til sine mange kunder, og her plukker vi fra hendes tips til god vinterlæsning.
Når Figentræet tager ordet.
Michel Houellebecqs bog “Platform” er sylespids samfundskritik af, ikke mindst, (sex)turisme, og den er, vil nogle mene, gud ske lov udsolgt fra forlaget, men hvis nogle insisterer på at rejse med et fundament af dårlig samvittighed, kan de låne den af boghandlerdatteren.
Forsvundne træer
Boghandleren selv havde Elif Shafaks mere omsorgsfuldt samfundskritiske roman “De forsvundne træers ø” med på januarrejsen til Palma.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Det var der mange gode grunde til. Romanen har et gammelt figentræ som en af bogens fortællere. Bornholm er en figentræsø. Et af Bornholms figentræer står på boghandlerens matrikel, det vokser op af et hul på terrassedækket, og fremover vil al beskæring af netop dét figentræ ske med en helt anden bevidsthed. Mallorca har verdens største samling af forskellige figentræsarter på Finca Son Mut Nou. Så langt sydpå kom vi dog ikke. Den handler om kærlighed og krig i Europa:
Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget, og som på overraskende vis er en af bogens fortællere. Det gjorde boghandleren skeptisk, men et par kapitler senere var det så naturligt som bakkepuslinger.
Elif Shafak er kåret af BBC som en af de 100 mest inspirerende og indflydelsesrige kvinder, hun har modtaget Halldór Laxness International Literature Prize for sit bidrag til fornyelse af historiefortællingens kunst.
Hørt, hørt – herfra.
Tilbage på Bornholm
Tilbage på den rigeligt eksotiske og eventyrlige ø kan man gå i Gudhjems hyggelige gamle biograf Scala med topmoderne billede og lyd og få et indblik i De Underjordiskes ellers hemmelige liv.
Man kan også snige sig til en lille forårsfornemmelse ved at forberede sig på havevandring i Enghøj Staude Have, der ligger lige syd for Pedersker.
Bogen fås nu, haven åbner til maj.
Hilser på sten
Hver formiddag og hver aften, når boghandleren kører til og fra boghulen, hilser hun på nogle sten. På Bornholm er folketroen levende. Underjordiske, trolde og genfærd lever i landskabet. Stenene har liv og navne. Den, der kender stenenes og stedernes navne, kan føle sig lidt mere sikker. At hilse på verden er en god og simpel regel.
Forfatteren Dennis Gade Kofod har, som os andre, altid hilst på Hellig Kvinde og hendes 16 børn. Engang var alle 17 sten levende mennesker, men en ond troldmand truede familien, og den kloge kvinde forvandlede sig selv og sine børn til sten for at skjule sig.
Dennis Gade Kofoed har skrevet rumlende uhyggelige bøger om folketroens mange væsener og nu også manuskript til “Om lidt letter tågen” som opføres på Rønne Theater 17. og 18. februar.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Nancy er stykkets hovedperson, og stykket er en fortsættelse af romanen, “Nancy”
En mystisk tåge har lagt sig om Bornholm og tager folk med sig ud over havet. Folk dør.
Nancy er 25 år. Hun gør rent i et botilbud for tosser. Hun er kæreste med Træner Thomas, Fire troldmænd tilbereder en tåge i en sølvgryde på stranden. Det pulserende langsomme liv vokser, så dukker puslingene frem. De underjordiske, naturkræfterne siger stop. De er kommet for at tage øen tilbage.
Koger grød
Når Mogens koger grød, er der altid en ekstra portion. For Mogens og hans slægt har altid levet med både himlen og jorden, Gud og de underjordiske. Højest elsker Mogens sin afdøde hustru og sit oldebarn. De to spænder hans liv og håb, hans tro og tvivl, ud. Men der er to mere. Brøndtjætten er den heks, der ventede Mogens, da han som dreng faldt i brønden. Bonnaveddes far var menneske, hans mor var havfrue. Bonnavedde var altid på kant med de underjordiske. I Brøndtjætten mødes Mogens’ og Bonnaveddes historier. Det bliver et spørgsmål om livet og døden.
I korte tekster fortæller Denis Gade Kofod om magiske væsner som brøndtjætten og åbobben og de allestedsnærværende underjordiske, der holder dans og basseralle, imens højen, de bor i, står på gloende pæle.
Bevægende perler
Boghandleren har læst to barske og bevægende perler og er herefter taknemmelig for at naturen omkring hende, som det farligste, tæller knotne underjordiske, hvæsende pindsvin og sultne myg samt, at hun uden at havde gjort sig fortjent, er havnet i en lille tidssprække uden krig.
Vi var ulve
“Vi var ulve” af Sandrine Collette.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Liam bor i bjergene med sin hustru Ava og deres lille søn Aru. Bjergene, naturen, ulvene og Ava er hele hans verden. Men da han en dag kommer hjem fra jagt, leder bjørnespor ham mod Ava, som ligger kvæstet på jorden. Under hendes skørter gemmer deres 5-årige søn sig. Da Ava fornemmer, at Aru er i sikkerhed, ånder hun ud.
Midt i sorgen og raseriet over Avas død står Liam alene tilbage med en søn, han aldrig har haft et forhold til, og overbevist om, at livet i den barske natur ikke er et liv for børn, beslutter Liam at aflevere Aru hos slægtninge i byen. De drager afsted til hest – men tingene går ikke, som Liam har forestillet sig.
Kaldes en heks
“Hvad søger du, ulv?” af Eva Vjezjnavjets
Ryna rejser fra Tyskland til Belarus for at deltage i ligvagten for sin elskede bedstemor, der er død i en alder af 102 år. Bedstemoren havde healende kræfter og kendte til urter og besværgelser, og i landsbyen blev hun kaldt en heks.
Ryna er netop blevet fyret på grund af druk. Hun forstår nu, at hun har fået en sidste chance for at rette op på gammel uret. Ryna fører en indre dialog med bedstemoren, men da hun når frem, bliver dialogen en monolog, hvor bedstemoren lakonisk gennemgår Belarus’ sidste 100 års historie gennem beretningen om den lille landsby, der gang på gang havde været offer for blodtørstige mænd, som plyndrede, voldtog, brændte ned og dræbte i de rene voldsorgier. Gennem Første Verdenskrig, Oktoberrevolutionen, borgerkrigen, kollektiviseringen, Anden Verdenskrig og sovjetstaten.
Et særligt stempel
Når en underjordisk er på spil, eller en Svanekebo rydder op i sine gemmer, kan en lille bog stemplet af Elnas egen hånd dukke op.. Altså dén Elna. Elna Olivarius der åbnede Svanekes første boghandel i 1876 og har lagt navn til byens nuværende boghandel.
PS: Olivarius holder åbent tirsdag til fredag fra 11 til 18. Lørdag fra 10 til 16.
