STORMFLOD: Ny analyse fra DTU viser, at husstande der bliver ramt af stormfloder, betaler store egenudgifter og bruger hundredvis af timer på oprydning og genopbygning – ud over de statslige erstatninger. Næsten 40 procent af boligejerne har desuden oplevet fysiske eller psykiske følgevirkninger.
Oversvømmelser fra havet fører ikke kun til skader på bygninger og infrastruktur. De har også store og langvarige konsekvenser for de mennesker, der bor i de områder, som rammes af oversvømmelser. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra DTU, som har undersøgt, hvordan husstande påvirkes, når de selv, eller deres naboer bliver ramt af kystoversvømmelser.
Skræmmende
”Vi har hørt mange beretninger fra ofre fra oversvømmelser om, hvor skræmmende det var at opleve vandet trænge ind i deres huse. Vores undersøgelse bekræfter, hvor massivt mange bliver ramt, og at mange oplever langvarige følgevirkninger af stormfloder i Danmark,” siger Ph.d.-studerende på DTU Emma Houmøller Veng, der står bag spørgeskemaundersøgelsen.
De mange spørgeskemaer blev sendt ud i foråret 2025 og omfatter husstande beliggende højst én kilometer fra kysten langs de strækninger, der blev ramt af stormfloder i oktober og december 2023.
To måneders ekstraarbejde
I alt har omkring 18.400 personer besvaret hele eller dele af spørgeskemaundersøgelsen til private husstande. Af disse har 1.024 personer oplevet vand i deres nuværende eller tidligere bolig eller fritidshus.
Undersøgelsen viser, at der ud over den gennemsnitlige udbetalte erstatning fra den statslige stormflodsordning – på omkring 320.000 kroner for helårsboliger og lidt mindre for fritidsboliger – også er en betydelig egenbetaling for de berørte husstande. I gennemsnit har husholdninger selv måttet betale omkring 120.000 kroner for skader på helårsboliger og omkring 150.000 kroner for skader på fritidsboliger.
Rapporten viser dermed, at en væsentlig del af de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelser ikke dækkes af den statslige ordning, men bæres direkte af de berørte borgere.
Psykisk og fysisk belastning
Undersøgelsen dokumenterer også at mange beboere har brugt mange arbejdstimer på at håndtere oversvømmelserne. Det omfatter blandt andet oprydning, genopretning af boligen og tidsforbrug på forsikrings- og erstatningssager. I gennemsnit har husholdninger brugt 293 timer på opgaver relateret til en oversvømmelse, svarende til omkring to måneders normal arbejdstid for helårsboliger og omkring én måned for fritidsboliger.
Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at mange husstande har oplevet psykiske og fysiske belastninger som følge af oversvømmelserne. Blandt dem, der har haft vand i deres helårsbolig eller fritidsbolig, har næsten 40 procent oplevet en eller flere følgevirkninger, herunder koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, nedtrykthed, træthed samt mindre energi til arbejde og familieliv.
Risiko for fremtidig oversvømmelse
Omkring 75 procent af de husstande, der har haft vand i deres helårs- eller fritidsbolig, har forsøgt at gøre en indsats for at mindske risikoen for fremtidige oversvømmelser. Samtidig peger resultaterne på, at mange oplever begrænsede muligheder for reelt at reducere risikoen på egen hånd, hvilket bidrager til vedvarende utryghed.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som indgår i en hovedrapport til CIP Foundation, som er en almennyttig forening, der har til formål at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer.
Rapporten tydeliggør, at oversvømmelser medfører væsentlige konsekvenser, som ikke er dækket af den statslige forsikringsordning. Den understreger dermed, at oversvømmelser ikke kun er et teknisk og økonomisk problem, men også et markant menneskeligt problem, som bør indgå tydeligere i vurderinger af behovet for fremtidig kystsikring og klimatilpasning i Danmark.
