Hyænefilm hentede to Bodil-priser ved aftenens Bodilfest på Folketeatret i København – bedste danske film og bedste kvindelige birolle…
Årets bedste danske film: “Hvor kragerne vender!”
Sådan lød det, da skuespiller Annika Aakjær styrtede slagets gang på scenen i Folketeatret i København, da årets Bodilpriser blev uddelt. Filmkritikernes egen filmpris opkaldt efter to af danske film og teaters store damer, Bodil Ipsen og Bodil Kjær.
Et triumftog
Og det var noget af et triumftog for det delvist, bornholmejede filmselskab “Hyænefilm”, der var nomineret i hele ni kategorier. Så mange nomineringer er ikke set hidtil, men da nogle af nomineringerne gik igen i flere kategorier kunne producer Daniel Mühlendorph og teamet bag filmen “kun” vinde fem statuetter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det blev til to, men det kan kun betegnes som værende meget flot at være så stærkt repræsenteret i dansk film. Tilmed gik hovedprisen som årets bedste, danske film til “Hvor kragerne vender” – en fornem hæder til den meget roste film af instruktørdebutanten Lisa Jespersen.
Senere kunne Anne Sofie Wanstrup gå på scenen og modtage prisen for bedste kvindelige birolle i kategorien, hvor hun far nomineret med feterede Bodil Jørgensen, der også medvirker i filmen.
To flotte Bodil-statuetter som bevis for, at Hyæne film virkelig er trådt ind på den danske filmscene.
Bornholmere står bag
Filmens producer er bornholmske Daniel Mühlendorph, lineproducer er Robin Hounisen som er fra Allinge. Filmens tonemester hedder Stefan Garfield Rasch Holm og er oprindeligt fra Rønne, mens filmens blæksprutte og producerassistent hedder Danni Kjeldsen og er fra Allinge.
I ejerkredsen bag Hyæne Film finder vi også mediemanden Flemming Falk Hansen fra Tejn, der bl. a. udgiver Bornholmnyt.dk.
Susanne er i særklasse
Årets Æres-Bodil blev uddelt til en af Danmarks største instruktører nogensinde, Susanne Bier. Fra sit gennembrud i komedien Den Eneste Ene til Oscarvinderen Hævnen og Netflix-succesen Bird Box har hun banet vejen og været en ambassadør i særklasse for den danske filmbranche – en rolle som Danske Filmkritikere i år hædrede med æresprisen.
For anden gang i karrieren gik prisen for Bedste kvindelige hovedrolle til Birthe Neumann – denne gang for hendes rolle som Karen Blixen i filmen Pagten. Biografklub Danmark Talentprisen gik til dokumentarinstruktøren Jesper Dalgaard for hans dokumentariske portræt af dansktop-bandet Kandis og ikke mindst dets fanskare i Kandis for Livet. Årets mandlige birolle gik til Lars Mikkelsen for hans rolle i Venuseffekten. Det var hans tredje Bodil.
En aften i animationens tegn
Det var ikke kun Anders Matthesen, der kunne lade sig hylde som årets bedste i sin kategori med en animationsfilm. Jonas Poher Rasmussens roste animerede dokumentar Flugt endte med at stå øverst på skamlen, da der skulle uddeles priserne for Bedste Dokumentar og årets Sær-Bodil – sidstnævnte blev uddelt til animator Kenneth Ladekjær og art director Jess Nicholls.
Margrethe Den Første
Biografsuccesen Margrete Den Første endte som aftenens hyppigste gæst på scenen, da filmen blev hædret med tre af de mere tekniske priser: Rasmus Videbæk for Bedste fotograf, Henning Bahs-prisen for scenografien gik til Søren Schwarzberg, og Bedste manuskript til trioen Charlotte Sieling, Jesper Fink og Maya Ilsøe.
I kategorierne Bedste amerikanske film og Bedste ikke-amerikanske film gik priserne til to film af kvindelige instruktører: Nomadland af Chloé Zhao og The Power of the Dog af newzealandske Jane Campion.
Bodilvindere filmåret 2022
Bedste film: Hvor kragerne vender
Kvindelige hovedrolle: Birthe Neumann, Pagten
Mandlige hovedrolle: Anders Matthesen, Ternet Ninja 2
Kvindelige birolle: Anne Sofie Wanstrup, Hvor kragerne vender
Mandlige birolle: Lars Mikkelsen, Venuseffekten
Bedste dokumentar: Flugt
Bedste amerikanske film: Nomadland
Bedste ikke-amerikanske film: The Power of the Dog
Bedste Fotograf: Rasmus Videbæk, Margrete Den Første
Bedste Manuskript: Maya Ilsøe, Jesper Fink, Charlotte Sieling, Margrete Den Første
Æres-Bodil: Susanne Bier
Sær-Bodil: Kenneth Ladekjær og Jess Nicholls, animationsinstruktør, Flugt
Henning Bahs Prisen: Søren Schwartzberg, Margrete Den Første
Biografklub Danmark Talentprisen: Jesper Dalgaard
Derfor gik prisen til “Hvor kragerne vender:”
“Man kan sagtens grave store, almenmenneskelige fortællinger op af markens muld helt derude, hvor landmand søger brud og hvor kragerne vender. Det beviser Lisa Jespersen med sin debutfilm, der både favner det personlige og det universelle. Med enorm og kærlig loyalitet overfor alle sin karakterer tegner hun et underholdende og følsomt portræt af den unge forfatter Irina. Hendes barndom et sted i Udkantsdanmark har ved Gud ikke været noget at skrive hjem om, men til gengæld har hun kunnet gøre karriere ved at udstille sine rødder på skrift. Da Irina vender hjem til broderens bryllup, er hendes bog, der tydeligvis aldrig er blevet åbnet, skubbet ind mellem Jo Næsby og Jussi Adler-Olsen på reolen.
Men det er tydeligvis ikke kun på landet, at janteloven er blevet sprøjtet ind med modermælken. I de københavnske kunstnerkredse, som Irina bevæger sig i nu, klæber selvtilfredsheden værre end en kolort under skoen, mens manglen på udsyn og tolerance er så stort, at det ikke kan flyttes med et enkelt traktorlæs. Lisa Jespersen jonglerer fornemt med alle vores fordomme om både byen og landet, og vi kan ikke vente med at se, hvor hendes fine sans for det menneskelige cirkus tager os med hen næste gang.”
Derfor gik prisen til Anne Sofie Wanstrup:
Både mens Anne Sofie Wanstrup gik på Den Danske Scenekunstskole, og efter at hun dimitterede i 2017, var hun en, man lagde mærke til på teaterscenen. Det er derfor ikke overraskende, at hun i 2019 modtog talentprisen ved Årets Reumert-uddeling.
Heldigvis medvirker hun nu også i film, og derfor kan vi hermed officielt melde os i heppekoret. I 2021 kunne vi faktisk nyde hendes skarpe, komiske timing i hele to spillefilm. Hun var elskelig som bramfri gartner i ”Venuseffekten”, men hun slog for alvor benene væk under os, da hun gav den som giftig bridezilla i ”Hvor kragerne vender”. Man kunne indvende, at det ikke er vildt god stil at belønne en ondskabsfuld mobber, men Anne Sofie Wanstrup personificerer ikke bare et barndomstraume, hun giver sin karakter så meget kantet tyngde, at man – næsten – kommer til at holde af hende. Altså Catrine. Anne Sofie Wanstrup elsker vi allerede. Tillykke.
